Nina Sten-Knudsen på Sophienholm

I går gik turen gennem de smukke efterårsklædte skove i Nordsjælland til Sophienholm i Lyngby, hvor vi skulle se Nina Sten-Knudsens udstilling “Love, Fear and Evil”.

Nina Sten-Knudsen er en af de kunstnere, jeg har fulgt gennem mange år. I mit gamle liv, hvor jeg boede på en gård i bakkelandet mellem Skanderborg og Horsens, havde jeg årskort til Horsens Kunstmuseum, som er et af de steder, hvor Nina Sten-Knudsen jævnligt udstiller. Her besøgte jeg hendes udstillinger gentagne gange og fordybede mig i hendes kæmpe malerier og fabelagtige malerkunst.

Efter at være ankommet til skoven i Nordsjælland var jeg så heldig at opdage, at der på Sophienholm netop nu er en  Nina Sten-Knudsenudstilling, der naturligvis også er blevet vist på Horsens Kunstmuseum, og heldigvis opdagede jeg det i tide til, at jeg kunne nå at se udstillingen, inden den slutter på søndag.

Der har været et langt slip, hvor jeg i en årrække ikke har haft mulighed for at følge Nina Sten-Knudsens kunst, så jeg var meget spændt på at se denne nye udstilling og se, hvor hendes kunst har bevæget sig hen.

Udstillingen viste sig at være en lang, sammenhængende fortælling i et kronologisk forløb af billeder og tekst gennem 46 værker, der talte store lærreder, små lærreder, tegninger, foto, video, skulptur og installation.  Fortællingen blev fortalt i tekst via værkernes titler og små tekster til billederne. En meget interessant og varieret sammenhængende form i en udstilling.

Nina Sten-Knudsens store lærreder er landskaber, der ved nærmere eftersyn rummer en masse mindre motiver, personer, tider og steder. Hun kan sit kram med en fantastisk malerisk teknik. Motiverne forholder sig til og rummer kommentarer til menneskelivet og historien, og denne udstilling er en stærk kommentar til verden, men når jeg ser nærmere efter og læser i dybden af teksterne og fortællingen, så læser jeg også håb om, at der må være en anden vej ved at gå tilbage til udgangspunktet og gøre ondskaben ugjort.

Hvis du er i nærheden af Lyngby en af de næste dage, vil jeg varmt anbefale at se denne udstilling, der har sidste åbningsdag på søndag.

 

Dette indlæg blev udgivet i Kunst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.