velkommen november med gyldne morgener og mørke aftner

November ankom med den smukkeste efterårsmorgen med sprød luft og gylden morgensol her i skoven.

Efter morgensiderne tog jeg en lille rundtur på grunden med kameraet, inden noget begyndte at kalde i mig, som blev den tekst som slutter dette indlæg.

Og dagens tekst der kaldte i mit indre med dette foto:

At skrive efteråret

Velkommen november og mørkets poesi

Morgensolen hilser mig, da jeg træder ud i skovens rum med novembers gyldne lys og sprøde luft.

Jeg mærker, at jeg er omsluttet af mildhed og styrke og hviler i fredens rolige favn på denne første dag i november.

Noget kalder på mig.

Noget der venter i vinterens korte dage og tiltagende mørke. Noget som jeg endnu ikke helt har mødt, fordi jeg ikke har ladet mig falde ind i vinterens mørke for at blive grebet af dette noget, som jeg endnu kun fornemmer men ikke er helt bevidst om, hvad er.

Der er lys, og der er poesi i dette noget. Ja, måske er det faktisk lys og poesi, der venter på mig, når jeg giver slip, som træerne der lige nu giver slip på deres løv og lader vinden bære dem til jorden, hvor de danner et tykkere og blødere lag for hver dag, der går af efteråret.

Jeg mærker, at jeg skal lade mig falde og gribe, som bladene, der slippes og gribes af vinden.

Der er en kraft langt stærkere end blæsten, langt mildere end vinden og langt blødere end vand.

Det er denne kraft, jeg skal lade mig gribe af.

Det er en kraft, der er uafhængig af tidens gang og årshjulets drejen.

Det er en kraft, der uafhængig af denne verdens fysiske materialitet og omskiftelighed.

Det er en kraft, som altid er nærværende, men hvis nærvær kun erkendes og mærkes, når man giver helt slip på troen på, at man skal finde ud af noget helt af sig selv.

Det er Åndens pust af nærvær og uendelig kraft.

Åndepust …?

Ånd er tanke, Guds Tanke, blev jeg fortalt, da jeg spurgte ud i vinden og nattens mørke. Stemmen, der svarede var stærk, vis og uden lyd.

Det er Ånden, der kalder på mig for at lade mig falde og gribe af den favn, der i min ubevidsthed altid favner og bærer mig.

Bag vinterens mørke kan lyset mærkes, hvis jeg blot slipper mit fokus på mørket og det manglende udsyn til verden. Det er jo netop ikke i verden, det findes og er.

Alle disse vage fornemmelse af dette, der venter og kalder på mig, dirrer i mit indre og lader mig få glimt for mit indre blik, når jeg giver slip og mærker efter. Glimt af vished. Glimt af noget umiddelbart forståeligt, der hverken kan ses eller høres men mærkes. Ikke med kroppens sanser men med sindets åbne modtagelighed.

Jeg mærker, at jeg omsluttes og bæres af mildhed og styrke og uendelig og uafviselig sikkerhed. Og at der er meget mere at finde og modtage der, hvis jeg giver slip på al min holden fast i det, som er midlertidigt og kendt for mit udadrettede blik, sansning og forståelse.

Ånd kan ikke ses. Tanke kan ikke ses eller høres. Ånd er slet og ret og evig og kan ikke nås eller mærkes med kroppens sansemæssige modtageapparat, der kun kan opfatte ydre fænomener.

Ånden kalder på mig i mit indre, og der tales til mig gennem symboler, som jeg ser og spejler i efterårets ydre billeder og i årshjulets drejen mod vinter, korte dage og lange, mørke nætter.

”Skriv dig ind i efteråret og gennem vinteren” lød den indre stille stemmes opfordring og vejledning.

”Skriv dig ind i og gennem mørket”.

Det er den første dag i november, og jeg mærker, hvordan min opmærksomhed bliver trukket indad mod erkendelse af, hvad der favner, omslutter og bærer mig. Lige nu og altid. Også ind i og gennem mørket. Og frem til lyset.

Jeg lader mig falde ind i et billede af efteråret i skoven, hvor lyset kalder mig til at træde ind.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Foto, Hverdagsliv, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.