velkommen november og mørkets poesi, del II

En tanke lander i min bevidsthed: Se vinterens mørke som et slør du trækker for den ydre verden for i stedet at vende indad mod den indre verden.

Tænd lys i vinterens mørke og vend indad mod de klare tankers verden og lysets tilbagekomst i det indre.

Lad mørket sænke sig over verden og udsynet til den og tænd i stedet lys i dit rum, både det ydre og det indre rum, og brug det til at fokusere på som en lysende flamme i sindet, der udvider sig med dit fokus.

Lad dig falde ind i mørket, som når du lukker øjnene for at lukke verden ude, og koncentrer dig om at lytte indad. Jo mere du lytter, jo mere flammer det indre lys op og lyser mørket væk.

Mørke er kun fravær af lys, som du allerede ved. Lad lyset oplyse dit rum og lyse mørket væk. Så vil du komme til at se. Så vil du opdage mørkets poesi, fordi du vil det og går efter det i stedet for at fylde mørkets rum med støj og modstand.

Skriv dig ind i vinterens mørke og lys det op med skrift, der fører dig som lysguirlander ad vinterens mørke stier ind i et område, du endnu ikke har betrådt. Her venter dig en skat, lysende og fuldkommen i sin formløshed hinsides tid og rum. Den venter på dig til evig tid. Din modtagelse afhænger alene af din ankomst og modtagelighed.

Lad skriften tegne guirlander af tegn på skærmen og lad dig føre afsted mod det, som endnu er usynligt og ukendt for dig. Ukendt men ikke uden genkendelse, vil du se og indse, når du når derind.

Lad tankerne danne lysende spor i dit sind, spor som du måske ikke umiddelbart kan afkode, men lad ikke det forhindre dig i at lade dig føre afsted som et blad, der føres med strømmen mod et ukendt mål.

Vi kender målet, men lige nu er der flere stationer på vejen. Og en af disse stationer er vores destination i denne vinters mørke tid. Skriften vil transportere dig afsted, det afhænger alene af, at du møder op og skriver. Gør som lige nu, skriv uden at vide, hvad det er, du er i gang med at skrive. Skriv, uden at kende den næste sætning og det næste afsnit. Skriv, uden at vide, hvad det overhovedet er, du er i gang med.

Dette er en af måderne at give slip på. Som vinden løsner et blad, løfter det og bærer det til et hvilested på jorden. Sådan lader du lige nu skriften være vinden, der løsner dit sind og bærer det til et indre hvilested, hvor alting bare er, og hvor tanker og ord frit kan strømme ind i bevidstheden.

Stil dig til rådighed for skriften. Vær åben og modtagelig, og du vil blive ført med strømmen til dybder i dit sind, som du endnu ikke har haft kontakt med. Lad dig blive ført ned i dybden, hvor søanemoner åbner og lukker sig, hvor havfruer og sirener svømmer i kærlighed mellem hverandre. Lad dit sind rense for slagger og ufredelige tanker og forestillinger, så al skønhedens farve kan træde frem for dit indre blik.

Lad mørket være fordybelsens og lysets tid, hvor skriften slynger sig ad ukendte stier i sindets dybder.

Lad mørkets poesi tale til dig med guirlander af lysende ord i dit sind.

Derved vil du komme overens med vinterens mørke og finde din skat deri.

 

Dette indlæg blev udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.