på tærsklen mellem ude og hjemme og skov og hav

Skoven har rystet sig og ladet alle blade falde til jorden, så træerne nu står nøgne og skarpe mod den hvidgrå himmel og har efterladt mig på tærsklen mellem efterår og vinter.

“Jeg gav dig et fuldt og smukt efterår, nu er det tid til at rejse hjem til havet” lyder det i mit indre, da jeg går min morgentur mellem skovens træer under en mere synlig og åben himmel.

Nu er det tid til at vende hjem. Hjem til havet og stilheden. Hjem til fokus, fordybelse og kreativ rytme i alenehedens fryd og fylde.

I dag er det en mellemdag. En dag til at pakke og gøre klar til afrejsen i morgen.

I mit sind hænger jeg i rastløshed mellem skov og hav og ude og hjemme.

Dette indlæg blev udgivet i Rejseliv, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.