hjemme igen og savn med tilbagevirkende kraft

Solnedgangen kaster gløder på himlen og rødgyldent lys ind i min stue, hvor jeg sidder i sofahjørnet og læser med Tilda sovende ved siden af mig.

Det er skumring, og tændte fyrfadslys lyser gyldent op i stuens hjørner, mens mørket langsomt sænker sig.

I dag har været en dejlig dag, ja det er den stadig.

Både Tilda og jeg nyder at være hjemme igen. Hjemme i egne omgivelser.

Dagen er gået med at lande efter det lange efterårsophold i skoven. Jeg har pakket ud og lagt på plads. Vaskemaskinen har arbejdet. Tøjet er hængt til tørre i bryggerset. Det meste er ryddet op og kommet på plads.

Efter en god nattesøvn vågnede jeg op til morgenens og husets stilhed, der omsluttede mig som en blid kåbe af ro og fred. Jeg stod op, slog dagen an med morgensider og genoptog min sædvanlige dagsrytme, som føltes som at falde på plads og komme helt hjem i mig selv og til mig selv igen.

Selvom jeg har nydt efterårsopholdet i skoven på alle måder og ikke savnet noget, tværtimod nød jeg alt det, der var der, så mærker jeg ved hjemkomsten til huset ved havet og ved det dejlige gensyn med havet på gåturen i dag, hvor meget jeg faktisk har savnet dette. Kan man savne med tilbagevirkende kraft? Jeg kan åbenbart.

Jeg er landet i alenehedens fryd og fylde. Jeg er landet i indadvendthedens og fordybelsens fred. Jeg er landet i mit eget, i mit fokus, i mit hus og i min verden her. Her er godt at være!

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, Samsø, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.