kend dig selv og vær dig selv

Disse første kreative arbejdsdage i det nye år bruger jeg til at skrive mig ind i fordybelsen.

Hver dag sætter jeg mig ned ved skrivebordet med udsigt til træer og mose, tænder skrivelyset og tager notesbogen og pennen frem og skriver. Jeg skriver mig længere og længere ind i fordybelsen, og jeg skriver med spørgsmålet i mig om, hvorfor jeg igen og igen giver slip på både fordybelsen og holder pause i det daglige kreative arbejde, noget af det som giver allermest mening, indhold og glæde i mit liv.

Det nye liv jeg for år tilbage fik her i huset ved havet med udstrakt frihed og al min tid til rådighed til at skrive og lave kunst, det er mit drømmeliv. Det er det liv, jeg drømte om i mange år, men troede uopnåeligt. Som jeg før har fortalt om, så skyllede en gennemgribende forandring gennem mit liv og kastede mig i land på min ø og i mit drømmeliv.

Der er mange, der ønsker at skrive og arbejde kreativt, som har svært ved at give sig selv tid og rum til det, i stedet for bliver alt mulig andet prioriteret som mere vigtigt. Det kender jeg vældig godt, selvom jeg både skriver og arbejder kreativt på forskellig måde meget af tiden og i perioder med kortere eller længere pauser indimellem.

Igen og igen har jeg fortalt mig selv, at jeg gerne vil skrive mere og mere kontinuerligt, men jeg bliver ved med at opleve, at jeg ikke skriver så meget, som jeg ønsker og heller ikke så kontinuerligt, som jeg ønsker. Der er en længsel og en drivkraft i mig mod at skrive og skrive mere og mere kontinuerligt, udover mine daglige morgensider, og den bliver ved med at banke på, når jeg igen har valgt anderledes. Der er noget i mig, der forhindrer mig i at gøre det og gøre længslen til levet praksis.

I mange år havde jeg meget blik for ydre forhindringer for det, jeg drømte om. Men efter  mange års studier af og praktisering af “Et kursus i mirakler” ved jeg, at det jeg ser derude, er noget jeg har projiceret ud for at se det uden for mig selv. Altså det jeg ser derude, er noget der er i mig, men som jeg ikke ser der.

Min metode til indsigt er at skrive mig indad og ned i det ubevidste. Og når jeg er villig nok og vedholdende nok og ikke stopper, når det begynder at give uro, ubehag og lyst til at stoppe, så kan jeg skrive mig i kontakt med det, der ligger nede i dybderne i det ubevidste og styrer mine tanker og handlinger i en anden retning, end den jeg ønsker mig og oplever mig vejledt til.

Noget af det, jeg har skrevet om på det sidste, er, at jeg skal give mig selv tid og rum til at skrive og lave kunst. Jeg skal give mig selv lov til det, som jeg gerne vil. Jeg skal give mit kreative arbejde respekt, tid og anerkendelse, det skal jeg ikke vente på skal komme udefra.

I nogen tid har jeg været bevidst om, at tanken og følelsen: “Har jeg lov til …?” dukkede op i forskellige sammenhænge.

Har jeg lov til at bruge al min tid til at skrive og lave kunst? Har jeg lov til at prioritere at bruge så megen tid på det bare for min egen skyld? Har jeg lov til at prioritere at være alene for at dyrke dette i stedet for at være sammen med andre og gøre noget sammen med andre? Har jeg lov til at leve tilbagetrukket i stedet for at være ude og deltage i samfundet sammen med andre?

På et tidspunkt i forbindelse med skrivningen af tekstsamlingen “Rejsen tilbage” skrev jeg en tekst med overskriften: Har jeg lov til at være mig?

Egentlig et absurd spørgsmål. Hvis jeg ikke har lov til at være mig, skal jeg så være en anden, og hvem er det, og hvad og hvem skal så definere, hvad jeg må være. Spørgsmålets absurditet fortæller, at det kommer fra noget usandt i mig, som jeg har lyttet til og levet efter i al sin absurditet, og som jeg har givet det alle mulige gode forklaringer på for mig selv.

Alle disse tanker og spørgsmål rumsterer i mit sind og har gjort det længe, og det gør de, fordi der er et svar, der kalder i sindet, hvor svaret også findes. Problem og løsning befinder sig det samme sted. Spørgsmål og svar ligeledes. I sindet.

Når disse spørgsmål dukker op i min bevidsthed, er det tegn på, at der nede i sindets ubevidste er noget, der siger, at “jeg ikke har lov til”. Og dette noget projicerer jeg ubevidst ud, så jeg ser forklaringerne uden for mig selv. Jeg kan finde på alle mulige forklaringer på, hvorfor andre og alt mulig andet er mere vigtigt og skal prioriteres først og mere.

I går skrev jeg mig helt ned i dybden, hvor årsagen lå. Helt ned til den tanke og forestilling om, at jeg ikke havde fortjent og ikke var værdig til at have den store frihed og al min tid til rådighed til det, som giver mig glæde. Dybt i os alle gemmer sig fejltanker og fejlagtige selvopfattelser, som vi har gemt så langt væk under lås og slå og har smidt nøglen til det væk og derefter fortrængt alt omkring det, så vi kan opleve, at det, der styrer vore tanker, følelser og handlinger ikke kommer fra os selv men kommer udefra på forskellige måder. Det ligger i det kollektive ubevidste, og det kommer forskelligt til udtryk i hver af os. Og vi kan leve helt ubevidste om, at det er sådan, fordi vi har fokus på, at årsagen til, hvordan vi føler og oplever ting, er uden for os selv.

Nøglen til frisættelsen af de forhindringer, jeg lægger for mig selv og mine udfoldelsesmuligheder, gemmer sig i mit eget indre. Og når jeg er villig og parat til at indse og erkende det og er vedholdende i min søgen, så kan jeg finde svaret og få fejltankerne og de fejlagtige selvopfattelser belyst og ophævet. Og jeg bliver sat fri af den magt, jeg ubevidst har givet disse fejltanker til at styre mine tanker, følelser og handlinger.

“Kend dig selv” – denne opfordring var indhugget i væggen til Apollontemplet i Delfi.

I mange år har jeg været på en rejse indad for at finde mig selv og kende mig selv. Og på denne rejse, som jeg fortsat er på, er jeg hele tiden på et indre arbejde, der består i at skrælle alle de ubevidste lag af, der ikke er mig men fejltanker og fejlagtige selvopfattelser. Og når alle “løgets” lag af fejlopfattelser er skrællet af, og der ikke er mere tilbage, vil jeg kende mit Selv helt og fuldt, som det uforanderlige og uforandrede Selv jeg og vi som ét altid har været og altid vil være.

Kend dig selv og vær dig selv! Det er den indre rejse, jeg er på.

Og for hvert lag jeg skræller af, kender jeg mig selv bedre og kan være og udtrykke mit Selv mere og mere i levet praksis. Og for mit vedkommende er en vigtig og altafgørende del af den praksis fordybelse og kreativt arbejde. Det er min måde at være i verden og mit redskab på vejen hjem.

Dette indlæg blev udgivet i Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.