fordybelse, planlægning og praksis

Egentlig troede jeg i går, at i dag skulle være en maledag, hvor jeg ville begynde at male fra morgenstunden. Et påbegyndt lærred har længe været sat til side, fordi jeg ikke var tilfreds med det, uden at jeg kunne finde ud af, hvordan det skal gøres færdigt. I går fandt jeg ud af, at det skal males helt over, så jeg kan begynde forfra.

Her til morgen blev jeg endnu en gang blevet bekræftet i, at jeg ikke skal planlægge, fordi jeg ikke ved i forvejen, hvad en dag skal rumme. Fra morgenstundens morgensider var det det indre fokus, det handlede om.

I stedet for at male er formiddagen derfor blevet brugt til fordybelse i arbejdet med “Et kursus i mirakler”, som jeg har studeret og arbejdet med siden sommeren 2008. Det er en del af min daglige praksis. Formiddagen er blevet brugt til at skrive og læse om det, som jeg har kontakt med i i fordybelsen i disse dage. Og det giver mig så stor glæde og bekræftelse, når jeg som i dag er kommet til et afsnit i Tekstbogen, hvor det, jeg oplever og erfarer i disse dage, er beskrevet helt konkret, som jeg oplever det. Arbejdet med og praktiseringen af “Et kursus i mirakler” giver så megen fred og glæde i mit liv. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Det fylder mig med glæde og vished om at være på rette vej.

Solen skinner fra en høj blå himmel, og det dejlige vejr kaldte på en lang gåtur. Efter frokost gik Tilda og jeg tur gennem skoven og over til Vester Made på vestkysten ved Mårup. Jeg nød solen, der skinnede ned på stien på turen gennem skoven, og satte mig på en sten på stranden og nød havets lyde og sugede solens lys og varme til mig. På vejen tilbage gennem skoven hørte jeg ravnen snakke i nogle trætoppe i området, hvor den har haft rede i mange år, men det lykkedes hverken at få øje på fuglen eller reden.

Hjemme igen i huset ved havet har jeg åbnet alle vinduer og døre, så den friske luft kan strømme igennem alle husets rum.

I en tilstand af fred og glæde, der spejler sig i dagens smukke lys og farver, sidder jeg nu og skriver dette indlæg på computeren med sollyset strømmende ind ad vinduerne og med Tilda sovende under bordet.

I dag er en glædens dag her i huset ved havet. Må også glæden være med dig i dag.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, Inspiration og praksis, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.