At træde et nyt kreativt og poetisk spor

Jeg har valgt at sige ja til at gå ind i det nye kreative rum, videoværkstedet, der er blevet vist mig som udvidelse af min kreativitet og mulighed for yderligere udfoldelse af glæde.

Og med dette ja til at gå ind og træde et helt nyt kreativt spor, så er inspirationens rum begyndt at åbne sig for mig igen. Det har simpelthen stået klar og ventet på, at jeg skulle blive klar og møde op og tage imod.

Skrivenøglen åbnede i dag for konkret inspiration til de første skridt ind i det nye. I dagens tekst har jeg modtaget helt konkret vejledning til, hvor jeg skal begynde, og hvor jeg skal holde  mit fokus nu og her i forhold til alt det nye.

I efteråret blev jeg inspireret til, at den første videofilm, jeg kan arbejde med, skal hedde “Spejling” ud fra en tekst, jeg har skrevet, og som skal blive til filmens lydside, og billedsiden skal være spejlinger i vand.

Asserbo Slotsruin, oktober 2018

Første skridt er derfor at samle alle de videoer af spejlinger i vand, som jeg allerede har filmet siden efteråret, i én mappe på computeren. Og det viser sig, at jeg har 22 små videofilm af spejlinger i vand. Egentlig vil jeg gerne have naturlig lyd af vind og vand, men der er også andre og forstyrrende lyde på filmene. Det er et problem, jeg må finde ud af, hvordan skal løses.

Næste skridt er at øve mig i at videofilme. At tage kamera og stativ med i bilen og på cyklen på ture for at filme i naturen og i byrum. Det handler både om at øve mig og om at tage dette medie og dets redskaber til mig. I første omgang altså at tage ud og bevidst gå efter bestemte typer af motiver at filme med og uden stativ. Og her skal jeg nok til at være opmærksom på de lyde, der er på stedet, og som derfor kommer med på optagelsen.

Jeg har modtaget inspiration og forslag til, hvilke motivemner jeg kan begynde at fokusere på at filme, så jeg kan komme lidt i dybden med et motiv og ikke sprede mig for meget i begyndelsen.

Og jeg har modtaget ordet “Poesi” som overskrift for dette nye og kommende filmarbejde. Poesi som fokus på billed- og lyd/tekstsiden. Små, korte poetiske videofilm. Jeg har endnu ikke fundet en serietitel. Poetiske notater? Poetiske skitser?

Dette er de første skridt til at træde det nye kreative spor. Senere kommer at lære at klippe filmene på filmprogrammet på computeren.

Her får du et lille videoklip af spejling i vandet ved Asserbo Slotruin fra efteråret sidste år.

Dette indlæg blev udgivet i I videoværkstedet, Inspiration og praksis, Skrivenøgle, Tanker om ..., Video. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.