Skriften som frirum og helle

Hver eneste dag griber jeg pennen og skriver og nyder det frirum, skriften er for mig. Her får du begyndelsen på en længere tekst om netop dette, som jeg skrev i går, søndag formiddag:

Der er en hvile i at skrive.

Skriftens rum er et helle, hvor jeg kan hvile tankerne på papiret.

At skrive er mit frirum, hvor jeg kan lade tankerne lande på papiret og falde på plads. Når jeg skriver, kan jeg skille skidt fra kanel, illusion fra sandhed og lade det meningsløse og fejlagtige forsvinde, som røg der stiger op i luften og opløses.

Skriften er min redningsplanke, der sikrer mig, at jeg ikke går til bunds, når en flodbølge skyller henover mig, for den fjerner stenene på min vej, der kunne tynge mig mod jorden og mod havets bund.

Det er et frirum og en pause, hvor jeg kan slappe helt af og puste ud, mens pennen bevæger sig henover papiret.

Skriften i notesbogen er mit helle og sikre sted i verden, hvor jeg kan finde vejen gennem tåge og dis, der indimellem kan lægge sig over sindet og skjule vejen og horisonten for en stund.

Jeg sidder her og skriver i mit stille og fredfyldte hus, mens verden rumsterer udenfor.

Nogle har travlt med at manifestere deres drøm om hus og have, mens andre er midt i, at deres drøm bryder sammen.

Og jeg sidder her og ved, at mit egentlige helle og sikre sted ikke er et ”sted”, men at det findes hinsides denne verdens foranderlighed.

Jeg sidder her ved skrivebordet og føler mit sted, som en kåbe af kærlighed og omsorg, der omslutter mig.

Det er ikke muligt at love noget for livet, fordi vi ikke ved, hvordan livet vil udfolde sig.

Vi kan ikke love et andet menneske noget som helst udover i dette nu og øjeblik. For snart har alting forandret sig til noget andet, og det menneske, jeg troede jeg var, eller det menneske jeg troede den anden var, viser sig ikke at holde i længden. Med tiden forandrer alting sig i denne verden.

Det sære er, at uanset, det er sådan, oplever jeg alligevel lige nu, at huset ved havet er, hvor jeg vil bo resten af mit liv. Det er, hvad der er lige nu, som det har været meget længe.

(…)

 

Dette indlæg blev udgivet i I skriveværkstedet, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.