Min sommer på Samsø 10 – Lyngen blomstrer

Lyngen blomstrer, og dermed er min yndlingstid på året begyndt.

Sensommeren og efteråret.

Himlen bliver høj og klar, farver og dufte skifter og tager til i intensitet, horisonten bliver dyb og vid.

Jeg går tur ad stien mellem skoven og havet. En strækning af hede og lyng.

Jeg går der og suger det hele til mig.

Lyden af havets rytmiske bølgeslag og den tørre duft af lyng, som solen får til at stige op i luften.

Mens jeg går der, mærker jeg, at den intense energi af ferierende turister er begyndt at tage af.

Det bliver igen muligt at trække vejret. Helt frit. Uden menneskemyldret, der fylder rummet. Uden heden, der får både luft og jord til at brænde. Rummet udvider sig, og der bliver igen luft, plads og ro.

Naturen folder sig ud i fuldt flor, frugtbarhed og mangfoldighed. Som en eksplosion af duft og farver inden alting slipper og igen går til hvile.

Snart falder der igen fred og ro over øen.

Og den stille tid vender tilbage.

 

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Natur, Samsø, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.