At skrive livet – Fra vision til manifestation

Det er torsdag og skrivedag i skoven. Vennen er på arbejde, og jeg nyder at have lidt tid for mig selv til at fokusere helt på mit arbejde.

En formiddag i sommeren 2018 sad jeg som sædvanligt i læsekrogen i mit skriverum og var fordybet i læsningen af et afsnit i ”Et kursus i mirakler”, da en tanke brød ind i min bevidsthed. En vision om, at jeg skulle lave skriveworkshops. Visionen var så klar og insisterende, at jeg ikke kunne koncentrere mig om at læse, men måtte flytte over til skrivebordet og skrive notater om visionen i notesbogen med idéer til mit kreative arbejde.

Jeg noterede tanker om mulige steder for afholdelse disse workshops og idéer til form og indhold. Det var som at være trådt ind i et rum fyldt med indhold, der ventede på, at jeg skulle dukke op.

Et frø var sået.

I et års tid havde jeg arbejdet på et bogprojekt om at skrive ”Lad der blive TEXT – Om glæden ved at skrive og have en kreativ praksis”. Jeg havde skrevet en del tekster om inspiration og skriveprocesser og noteret en masse idéer ned til skriveøvelser. Jeg havde kombineret min skrivepraksis med dette arbejde ved at tage på skrivedates på caféer og andre steder for at udvikle både praksis og idéer til inspiration til at skrive.

Visionen om skriveworkshops dumpede således ned i en udviklingsproces, der allerede var godt i gang, som endnu en gren på skrivestammen. Tanken om at undervise i at skrive var mig ikke fremmed. En vintersæson underviste jeg en skrivegruppe, som mødtes hjemme hos mig i mit hus på Samsø. Jeg valgte selv at stoppe efter én sæson for være helt fri til at bruge min tid på mit eget kreative arbejde i stedet for.

Med visionen gik mine egne tanker og forestillinger i gang. Hvor kunne jeg afholde skriveworkshops? Var der egnede lokaler i nærheden? Hvad med økonomien? Om nødvendigt tænkte jeg, at jeg kunne afholde dem i mit hus, hvor der kunne etableres 5-6 skrivepladser i forskellige rum. Men helt optimalt ville det ikke være, når jeg ikke har plads til alle i ét rum.

Jeg forestillede mig, at jeg måske skulle tage hul på disse workshops i løbet af efteråret, men sådan blev det ikke. Livet foldede sig anderledes ud, der kom ingen inspiration til at gå i gang, og visionen trak sig lidt tilbage i bevidstheden, mens der kom endnu mere fokus på at skrive og have min egen praksis.

Som jeg har fortalt om før, kom det til mig i slutningen af 2018, at overskriften for mit år 2019 skulle være ”Praksis og formidling”. Og sådan har det været. Primært har jeg haft fokus på min egen praksis og på at skrive. Formidlingsdelen har været, at jeg har delt min praksis og mange af mine tekster på bloggen og på Facebook.

Efter at have skrevet mig gennem denne sommers rejse til Norge og Skagen og gennem min sommer på Samsø var det blevet tid til at genoptage at tage på skrivedates på caféer på øen. Og sidst i august mærkede jeg, at det ville være helt passende at begynde med en skrivedate hos HØST i Mårup, hvor jeg bor. Som tænkt så gjort.

***

Nogen tid efter denne skrivedate sad jeg en dag ved mit skrivebord og skrev om at skrive og om alt det, jeg faktisk har fået skrevet i år. Om at jeg for længst havde nået mit mål om at skrive kontinuerligt og at have en skrivepraksis. Om at jeg faktisk lever mit mål i praksis og har gjort det længe, mens jeg blev ved med at opfatte, at det var noget, der ventede ude i fremtiden. Jeg havde nået mit mål. Jeg levede et skrivende liv, sådan som jeg har ønsket mig det. Jeg levede med praksis og formidling, men med mere praksis end formidling, tænkte og skrev jeg. Hvad med formidlingen, skulle jeg gøre mere og i så fald hvad? Efter at have skrevet mange sider sluttede jeg med at stille et konkret spørgsmål på papiret: Men hvad med de skriveworkshops? Skal jeg lave skriveworkshops? Hvorefter jeg lukkede notesbogen i med tanken om, at svaret nok ville komme til mig på et tidspunkt.

Næste eftermiddag var jeg ude at gå tur med min hund. Vi var på hjemvejen og næsten hjemme, da Pernille Reitz kom fræsende på sin cykel, fordi hun havde fået øje på mig og havde fået en tanke, hun ville dele med mig.

Pernille Reitz er billedkunstner og har stedet HØST, en butik med vin- og kaffebar sammen med sin mand Jakob Hauge, der er mediegrafiker. Pernille og jeg har en fin forbindelse med hinanden, vi har kunsten til fælles og har begge blandt andet arbejdet en del med håndlavet papir. Og jeg har delt min glæde ved at skrive med hende.

Pernille ville gerne fortælle mig om sine tanker om udviklingen af HØST ved at begynde at have åbent om vinteren i stedet for at være en overvejende sommerbutik.

”Jeg ved godt, at du ikke har lyst til at være bundet, men jeg fik den tanke, om du kunne tænke dig at lave skriveworkshops i HØST en gang om ugen i vintertiden?”

Wow! Her kom Pernille helt overraskende med svaret på mit spørgsmål fra dagen før!

Og jeg havde kun et stort JA i mig.

Ja, jeg kunne bestemt godt tænke mig at lave skriveworkshops hos HØST, og ja det føltes bare helt rigtigt. Det var, hvad jeg skulle og ville. Nu var tiden tydeligvis kommet til at manifestere visionen i praksis. Og svaret frembragte stor glæde og begejstring. Sådan!

Det føltes helt fantastisk. Sikke en løsning, den kunne jeg aldrig selv være kommet på, og den kunne heller ikke komme som en tanke til mig, som jeg skulle bringe til hende. Den skulle netop komme som en tanke til Pernille, fordi det skulle passe ind i hendes ønsker og tanker om, hvor hun gerne vil hen med HØST.

Frøet havde ligget og spiret, jorden var gødet her og der, og nu var spiren ved at skyde op gennem jorden og sætte kimblade.

Det fantastiske ved denne løsning er mange ting. Rammerne for disse skriveworkshops skal laves i et samarbejde. HØST ved Pernille og Jakob leverer rammerne, lokalerne, PR og det praktiske, og jeg leverer indholdet og står for gennemførelsen.

Da det blev klart, var det som en bærebølge, der løftede mig op i et energiniveau, hvor idéer og handlekraft strømmede. Tiden var kommet til, at visionen skulle manifesteres, og med løsningen kom også masser af energi og midler til at gennemføre det. En stærk plante var ved at skyde frem.

Pernille og jeg holdt møde og blev enige om rammerne, og vi gik i gang med forberedelserne til at annoncere det nye indhold i HØST. Jeg formulerede, Pernille kom med respons, og Jakob lavede den grafiske udformning. Annonceringen har været en flertrinsraket, hvis sidste og endelige del var 1. oktober, hvor vi annoncerede rammerne og det overordnet indhold for de kommende skriveworkshops.

Jeg bruger tiden frem til opstarten den 4. november til at udvikle forløbet og indholdet i de enkelte workshops. Det er hele tiden nærværende i min bevidsthed. Når jeg ligger vågen under dynen om natten eller tidligt om morgenen, er bevidstheden fyldt med tanker og idéer til indholdet og visioner om mødet med de kommende deltager.

Det er et glædesfyldt arbejde fyldt med energi og inspiration, og jeg glæder mig meget til at opleve, hvordan det vil udfolde sig i praksis i mødet med deltagerne.

 

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Samsø, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.