At skrive efteråret i skoven 8 – Dagen før hjemrejse

Bladene rasler under støvler og poter på dagens første gåtur gennem skoven. Solen sender lange skrå striber af skygge og lys ned mellem træerne. Luften er frisk og sprød, og jeg nyder at bevæge mig mellem de smukke gyldne og grønne farver og mærke skovens duft, der minder mig om den syrlige duft af syltede asier.

Den er den sidste hele dag i skoven inden hjemrejsen i morgen.

Det er en stille dag med alenetid, langsom pakken sammen og sugen det sidste af efteråret i skoven til mig med alle sanser.

Det er også tid til eftertanke.

Nåede jeg det, jeg ville og ønskede med dette efterår i skoven? Gennemførte jeg min praksis som ønsket? Fik jeg den inspiration, jeg håbede på? Jeg stiller spørgsmålene og skriver svarene i min notesbog.

Samtidig med, at jeg er så fuldt og helt til stede og nærværende lige her, hvor jeg er denne dag, så ser jeg ind i den kommende tid og ind i livet i huset ved havet. Jeg ser en hvilen i glæde og overensstemmelse med det, jeg skal. Jeg ser et liv i praksis og formidling, og jeg mærker, at det er lige som det skal være. I det liv vil jeg trives og folde mig ud.

Ved afslutningen af dette ophold i skoven er jeg ikke allerede for længst taget hjem i tanken, som jeg oftest er ved afslutningen af en periode hjemmefra. I stedet er jeg i fred og ro med, hvor jeg er, og at jeg tager hjem i morgen.

En skovskade lander lige nu i det lille træ uden for vinduet ved spisebordet i stuen, hvor jeg sidder og skriver på computeren. Den fanger min opmærksomhed, men jeg når ikke at gribe kameraet og åbne det, før fuglen er hoppet ned på skovbunden og ud af syne.

Her fra bordet ser jeg ud på træerne. Bøgetræerne står i deres fulde gyldne efterårsskrud mellem graner, fyrretræer, krisstjørn og hassel i forskellige grønne nuancer. Efteråret er lige nu allersmukkest med sine stærke farver, mens bladene løsner sig og falder til jorden, hvor skovbunden bliver mere og mere ensfarvet gylden af et tykt tæppe af blade. Solen skinner ned mellem træerne og får de gyldne blade til at lyse mellem alt det grønne. Jeg suger det hele til mig og lader mig fylde helt op af naturens skønhed på dette sted.

I en tilstand af fuldkommen ro og fred er jeg lige her i dette nu, uden vemod over at skulle herfra og uden længsel og iver efter at komme hjem.

 

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Natur, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.