Skumringsskrift 2 – Hjemme igen

Klicheen ”Ude godt men hjemme bedst” er altså helt dækkende for min oplevelse her ved hjemkomsten til huset ved havet efter det lange efterårsophold i skoven.

Det er simpelthen ren fryd og lykke at være hjemme igen. Hjemme i mine egne omgivelser. Hjemme i min egen døgnrytme. Hjemme i fordybelsen, indadvendthed og min daglige praksis.

Tilda og jeg ankom kort før kl. 18 i går. Allerede da jeg kørte fra færgen og ind på den mørklagte ø, mærkede jeg en sprudlende glæde og følelse af lettelse. Hjemme igen! Ahhhh.

Dagen i dag er gået med at lande, pakke ud og komme helt på plads igen.

I en tilstand af glæde og taknemmelighed satte jeg mig ved skrivebordet med udsigt til mosen som det første i morges for at skrive mine morgensider efter en lang og dyb 9 timers nattesøvn. Udsigten til mosen er igen blevet udvidet og lysere, nu hvor træerne har sluppet deres blade og står med næsten nøgne grene. Birketræerne ud for mit skrivevindue står igen meget tydeligt frem med deres lyse stammer og hilser mig god morgen, når jeg sætter mig ved skrivebordet, tænder stearinlyset og griber pen og notesbog.

Regnen har silet ned det meste af dagen og lyset dæmpet gennem det tætte skydække. Så Tilda og jeg var temmelig våde, da vi kom hjem fra dagens gensyn med havet, og Tildas grundige snusen sig igennem hele turen.

Eftermiddagskaffen blev som formiddagskaffen drukket i læsekrogen ovenpå med en bog i skødet og Tilda ved min side. Der i krogen under skråvinduet i det lyse skriverum er der mest lys på en så dunkel dag.

Alt er nu pakket ud og lagt på plads. Vaskemaskinen har kørt flittigt, og vasketøjet hængt til tørre i bryggerset. Jeg har hentet brænde og tændt op i brændeovnen i stuen, så der kan være lidt ekstra lunt i aften, hvor jeg har planer om at sidde i sofaen med varm te og en eller anden film eller serie på computerskærmen.

Både Tilda og jeg nyder at være hjemme igen, og jeg ser frem til, hvordan november vil folde sig ud med fokus på skrivepraksis og formidling og tid til venindesamvær.

Her i skumringen sidder jeg ved arbejdsbordet nedenunder og skriver, mens mørket sænker sig om huset, som jeg har besluttet mig for at gøre som en del af vintertidens skrivepraksis.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, I skriveværkstedet, Rejseliv, Samsø, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.