Skumringsskrift 3 – Tilbage til hverdagen

Efter hjemkomsten fra det lange efterårsophold og forberedelserne til og afholdelsen af de to første skriveworkshops er jeg nu endelig vendt tilbage til hverdagen i huset ved havet. Tilbage til fokus på min daglige praksis med fordybelse og skrift.

I dag føles som den første hverdag og frie dag i en uge, der ligger åben og uden aftaler foran mig. Udover de aftaler jeg har med mig selv, selvfølgelig.

I nat lyste fuldmånen verden og mit soveværelse op, mens jeg lå vågen og roterede under dynen og ventede på, at søvnen skulle indfinde sig. Hvilket den først gjorde i de tidlige morgentimer. Jeg kan ikke finde ud af at bruge disse vågne nattetimer til noget udover at tænke og vende mit fokus indad, mens kroppen roterer næsten hvileløst fra side til side. Ville jeg mon kunne bruge en sådan fuldmånenat til at skrive i stedet for, hvis jeg prøvede, spørger jeg mig selv uden at få svar. Ville en månelys nat åbne for en anden skrift end den dagslyset bringer? Hvis jeg vænner mig mere til at skrive, mens mørket står omkring huset, vil jeg måske også kunne bruge søvnløse nætter til at skrive i.

Efter en kort morgensøvn blev jeg vækket af naboens hund, der var ude på sin morgenrunde i haven nedenfor mit soveværelsesvindue og syntes, at den skulle gøre alle omkring sig opmærksom på det. Da den tav igen eller måske blev lukket ind, kunne jeg hverken falde i søvn eller vågne. I denne tilstand mellem søvn og vågen lå jeg i lang tid og forsøgte at komme til verden igen. Kun en fast beslutning om at rejse kroppen op i sengen og flytte den ud på gulvet fik mig til at komme nogenlunde til mig selv i verden igen.

I min stille stund i læsehjørnet i skriverummet med Tilda ved min side før morgensiderne blev jeg nærmest løftet ind i en tilstand af glæde og taknemmelighed. En tilstand jeg har været i hele dagen, mens jeg har bevæget mig gennem dagens gøremål.

Formiddagen gik med fordybelse i dagens afsnit i Et kursus i mirakler, inden jeg for anden gang satte mig ved skrivebordet og skrev om, hvad der er lige nu og her ved denne tilbagevenden til hverdagen.

Ved middagstid fik Tilda sele på og jeg overtøj, og så gik vi en dejlig tur i frisk blæst gennem skoven over til havet mod vest, hvor vestenvinden fik bølger til at løbe brusende ind mod kysten med bræmmer af hvidt skum.

Jeg havde besluttet mig for, at i dag ville jeg give mig i kast med en udvidelse af min glutenfri bagekunst. Så da vi kom hjem igen, gik jeg i gang med at lave dej til kanelsnegle. De lykkedes fint, og hele huset dufter nu af kanel. Mens jeg drak kaffe og spiste kanelsnegle, læste jeg videre i Virginia Woolfs dagbog, som har ligget stille i nogle dage, mens jeg har læst Suzanne Brøggers biografiroman ”Koral”, en genkomponering af føljetonen ”Creme Fraiche”, ”Ja” og ”Transparence”, som giver et noget andet billede af en periode af hendes liv og af hendes relationer. Jeg nyder igen at være i selskab med Suzanne Brøgger og hendes fortællerstemme efter flere års pause.

Mens jeg har siddet her ved skrivebordet på første sal og skrevet dette, er mørket faldet på omkring huset, og der er kun en anelse blåt på himlen uden for vinduet. Efter træerne har sluppet deres blade, har jeg igen udsigt til lidt af landevejen på den anden side af mosen, så jeg her fra skrivebordet kan se billygter, der passerer forbi i mørket.

Jeg nyder at være tilbage i hverdagen og den stille tid på Samsø. Da efterårsferien sluttede, sluttede også turistsæsonen for i år, og roen og stilheden har igen sænket sig over øen. Den stille tid er min yndlingstid på øen. Nu er der igen plads alle vegne, og på dagens gåtur gennem skoven og ved havet mødte vi kun fugle.

Jeg nyder aleneheden og den ro og fred, det giver til at være indadvendt og have plads til mine egne tanker.

Jeg nyder at være tilbage i min egen døgnrytme og have al min tid til rådighed til at skrive og koncentrere mig om mine egne gøremål.

Tilda ligger på sin pude foran den franske dør og fortæller med sin stille stemme, at det er madtid. Så jeg vil slutte dette skriv og gå ned og lave mad til hende.

 

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Samsø, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.