At skrive livet – Tanker i novemberlys

Lyset er dæmpet gennem det tætte skydække, og naturens farver er skruet ned på samme frekvens.

Dagen er tyst og tiden synes at være gået i stå. Bag mig ruller fortiden sammen som et tæppe og forsvinder i intet.

 

Frem træder nuet.

Det er nu, alting er muligt.

Det er nu, alting er til rådighed.

Det er nu, hvor alt venter på at blive modtaget. Og givet.

 

Jeg sidder og skriver i det dæmpede lys af november. Verden er tyst omkring mig. Og forsvinder ud af min bevidsthed som fortiden, der synker væk i intet bag mig.

Det er november, og jeg prøver at komme tilstede i det nu, der er det eneste, som er.

I dette nu, hvor tomheden åbner et indre rum af muligheder, nu hvor fortiden og dermed også tanken om fremtiden er forsvundet ud af sindet, som dug i sollys.

I dette nu, der åbner og udvider sig uendeligt i det, som allerede er og altid har været.

Med fortiden forsvinder også alle forestillinger om, hvad tid, verden og jeg er for størrelser.

Alt hvad der syntes at have været før dette nu, er ikke og har blot været en forestilling, en tro og måde at tænke og opleve på. En forestilling, der byggede på et ønske af sand og jag efter vind i form af noget andet.

Med fortiden forsvinder hændelser og de figurer, der syntes at optræde der. De som spillede roller i det, jeg opfattede som mit liv.

 

I dette nu er alle tilstede.

I dette nu er alt værende nærværende og helt tilstede. Helt uden form.

Formen kommer af et forestillet ønske og tanken om noget andet. En anden. De andre. Noget andet. En tanke om individuelle og adskilte jeg’er, som dette andet. En tanke om forskellighed, forandring og forgængelighed.

 

Dette nu er.

I dette nu er. Ikke kommer. Ikke var. Men er.

Nuets stilhed er tyst, er fylde. Er.

I dette nu er uendelighed.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.