Nogen gange i november

Nogen gange bliver man NØDT til at lave risalamande i november, når man har et åbnet glas glutenfri luksuskirsebær stående i køleskabet.

Nogen gange bliver man nødt til at putte et skævt Amaretto, italiensk mandellikør selv hjemført fra Tirano i Italien, i risalamanden, så væsken ikke bare fordamper, efter at flasken blev åbnet  for første gang for flere år siden.

Nogen gange bliver man nødt til at stoppe op i tusmørket på vej hjem fra havet og lægge nakken tilbage og nyde lyden og synet af en kæmpe flok gæs i luften, selvom hunden vil hjem og have mad.

Nogen gange bliver man NØDT til at spise denne risalamande både før og efter aftensmaden, for at den ikke skal gå til, når nu man er helt alene om opgaven.

Sådan som det er i dag.

Men som vennen i skoven altid siger, heldigvis er det økologisk, så feder det ikke.

 

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.