Efter en uge med mange aftaler og arrangementer – madklub, nabojulehygge, julekoncert, julemarked, kagegilde, weekendbesøg og skriveworkshop – var det en fryd at vågne op i går morges til en hel fri uge uden aftaler, uden arrangementer, tid helt og kun til alenehed og egne gøremål. Så dejligt.
Mandag plejer at være min yndlingsdag, hvor jeg ser frem til en hel, ny uge, men efter at mandag eftermiddag er blevet fast booket til at holde skriveworkshop, har tirsdag indtaget mandagens plads i min verden.
Tirsdagen gik med at skrive, gå tur og bage glutenfri håndværkere og kanelsnegle til fryseren.
I dag er det blevet tid til at slappe lidt mere af, mens jeg tænker på og skriver om, hvad der mon venter forude i det kommende år.
Hvad vil jeg gerne bruge min tid og mit liv på i 2020?
Hvad vil jeg have som mit primære fokus?
Hvad mon 2020 gemmer i sine folder til mig?
Mine umiddelbare tanker er, at jeg gerne vil have mere af det samme.
Jeg vil skrive. Jeg vil på inspirationsture, hvor jeg tager min indre kunstner med på date med kamera og notesbog. Både på korte tur nogle timer i nærområdet og længere, dagslange ture. Jeg drømmer om heldagsture til Kunstcentret Silkeborg Bad, Horsens Kunstmuseum og Louisiana som nogle af de steder, jeg har lyst til at bruge en hel dag i mit eget selskab.
Mit fokus skal stadig være at dyrke glæden ved at skrive, have en skrivepraksis og formidle og dele med andre. Ved slutningen af året plejer der at dukke en overskrift op for det kommende år. Overskriften for 2019 har været “Praksis og Formidling”, overskriften for 2020 er endnu ikke dukket op i min bevidsthed.
Ilse Aranti - For enden af regnbuen... 