At skrive livet – Nedtælling til 2020

Det er den sidste søndag i 2019.

Blæsten suser om huset og får træerne til at svaje i vinden. Temperaturen befinder sig kun nogle få grader over O, og den friske blæst trækker varmen ud af huset, så jeg har skruet op for varmepumpen her i skriverummet på første sal, hvor jeg sidder og skriver med udsigt til træer og mose og en enkelt bil i ny og næ, der kører gennem hovedgaden på den anden side af mosen.

Dagen i dag er dedikeret til at skrive i.

Vennen i skoven er på jule- og nytårsophold her i huset ved havet, og han har givet mig arbejdsros ved at tage Tilda med ud at gå tur, så jeg kan blive hjemme og skrive.

Noget af det 2019 har lært mig er, at jo mere jeg anerkender og respekterer mig selv og mit fokus ved at prioritere tid til at skrive, jo mere uproblematisk og harmonisk bliver det også i forhold til mine omgivelser.

Så længe jeg bildte mig ind, at jeg ikke havde lov til at prioritere skrivetid foran tid til at være social og være noget og gøre noget for andre, så var mit forhold til mig selv, mit skriveri og mit forhold til andre uharmonisk. Jeg syntes ikke og følte ikke, at jeg havde lov til at prioritere mig selv og mit skrivearbejde først (det er jo et arbejde con amore og ikke et lønnet arbejde), den prioritering var egoistisk, sagde dommerstemmen i mig. I stedet for skulle jeg sætte mit eget til side for andre eller for en anden og dennes vigtige gøremål og behov. En forestilling, der var kombineret med et savn og længsel efter tid til mit eget, til at skrive og til fordybelse.

Det har været en lang og langsom proces at nå til erkendelse af, at jeg har lov til, ja faktisk ret til at skrive. At fokusere på og prioritere fordybelse og at skrive er at være tro mod det, jeg er, og det er min måde at være i livet på.

Som jeg har skrevet om flere gange, har jeg ved slutningen af et år fået inspiration til, hvad hovedfokus og overskriften på det kommende år skulle være. I 2016 var overskriften ”Kærlighedens År”, i 2017 ”Mulighedernes År”, i 2018 ”Frihed, Kreativitet og glæde”, i 2019 ”Praksis og Formidling”, og overskriften for mit 2020 dukkede fornylig op i min bevidsthed: ”Tid til at skrive”.

Når jeg ser tilbage over inspirationen til, hvad fokus skulle være for mig i disse år, ser jeg en tydelig proces, der retter sig mod at give mig indsigt og erkendelse i, hvad der er og skal være det vigtigste for mig i mine prioriteringer og måden at være i mit liv på. Frihed til fordybelse og til at skrive. Deri ligger kærlighedens udtryk og glæde i det liv og de muligheder, jeg er givet.

Gennem de sidste 20 år har mit liv på det ydre plan gennemgået en total transformation fra et udadvendt familieliv med fuldtidsarbejde og socialt liv til et liv i spirituel og kreativ fordybelse og praksis i en vekslen mellem lange perioder med alenehed og perioder med samvær. En ydre forvandling, der har været kombineret med en intens indre forandringsproces, hvor jeg har lært mig selv at kende, som det jeg virkeligt er uden alle samfundets roller, funktioner og spejle at konstruere en forestilling om identitet med.

Jeg er givet et helt nyt liv med tid og rum til det, der betyder allermest for mig, og som giver mig allermest glæde og mening. Jeg er sat fri af krav og forpligtelser til i stedet at leve i udstrakt frihed og fordybelse. Det er det liv, jeg er blevet ledt til og givet de optimale rammer til, og det er det liv, som jeg drømte om for årtier siden, men ikke troede var en fysisk mulighed.

Her ved nedtællingen til 2020 har jeg mærket et kald i mig for at nå til en klar intention for mit nye år. Og som jeg ofte gør, når jeg mærker et indre kald, så sætter jeg mig ned og skriver for at skrive mig i kontakt med kaldet og svaret på kaldet, som også er i mit indre og kan skrives frem. Da jeg for et par dage siden satte mig med min notesbog og lod tankerne lande på papiret og trække mig dybere og dybere ind i mit sind, fik jeg kontakt med både kaldet og klarheden om, hvad min intention for 2020 skal være:

”At ære og nære min indre kunstner/skribent”

At ære og at nære er ét og det samme. Når jeg ærer min indre kunstner/skribent i tanke, ord og handling giver jeg samtidigt næring hertil. Det vil jeg gøre både, når jeg skriver, og når jeg tager ud for at søge inspiration at fylde på min indre kreative brønd. Det er én helhed af to sammenhængende elementer.

At ære og nære min indre kunstner/skribent i levet praksis korresponderer perfekt med årets overskrift ”Tid til at skrive”.

Dette fokus følger helt i tråd med og i forlængelse med de seneste års fokus som en fortløbende praksis og proces, der fortsat udvider sig i en mere og mere klar helhed.

Jeg har visioner om at tage på inspirationsture og skrivedates for at samle inspiration på Samsø og uden for øen. Og jeg har visioner om endnu en skriverejse med campingvognen Butte som mobilt skriverum. Denne gang en tidlig forårstur til Sveriges skove, søer og skærgårde.

Mens jeg har siddet her og skrevet, er det begyndt at skumre udenfor. Nu vil jeg pakke sammen og gå nedenunder og lave kaffe. Først i går flere dage efter jul fik vennen og jeg bagt småkager, glutenfri vaniljekranse og pebernødder, som vi kan spise til eftermiddagskaffen, mens skumringen bliver til tusmørke, og dagen forsvinder ind i aftenens mørke.

 

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.