Velkommen 2020 med overvejelser ved indgangen til et nye skriveår

Efter 2 uger med samvær og fejring af jul og nytår er jeg nu i gang med at skifte gear til indadvendthed, fordybelse og hverdagen i dette dugfriske, nye år.

 Visionen for mit 2020 er, at det er “Tid til at skrive”, og at der venter en kreativ praksis med endnu mere fokus på glæden ved at skrive og at samle inspiration.

Efter det nye år ankom har jeg været i gang med at skrive mig ind i det og at skrive mig i kontakt med, hvad det nye års vision vil sige i konkret levet praksis. Og lige nu ser  jeg ind i, at de kommende første arbejdsdage skal gå med at skrive idéer og inspiration frem. Det er tid til idéudvikling.

Jeg overvejer brugen af mine 3 platforme på internettet: Bloggen, hjemmesiden ilsearanti.dk og min Facebookprofil, der alle er mine steder at dele på. Hvad skal der ske med dem? Skal de have ændret form og indhold? Ikke mindst er jeg i gang med at overveje hjemmesiden, der ikke er blevet opdateret længe,  og som fremtræder med et billede af mit kreative arbejde, der ikke længere afspejler det, jeg arbejder med.

Måske skal det hele gentænkes og tænkes i en ny tredelt helhed? Måske er hjemmesidens lidt stive og statiske struktur ikke længere brugbar og relevant for det, som jeg vil dele og vise? Denne idéudviklingsproces rummer lige nu en masse spørgsmål og næsten ingen klare svar.

Det eneste klare er, at visionen af mit 2020 er fyldt med glæde og vished, og jeg glæder mig til at opleve, hvordan det kommer til at udfolde sig i praksis. I dette mærker jeg også et kald efter at forpligte mig mere samtidig med, at visionen rummer udstrakt grad af frihed. Frihed til at bruge min tid og opmærksomhed på det, som giver mig mest glæde.

 

Dette indlæg blev udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.