Læsning i skriveværkstedet

En del af denne arbejdsdag i skriveværkstedet er gået med at læse tekstsamlingen “Med Butte i bjørneland” fra sidste sommers skriverejse i Norge for at læse mig ind i oplevelsen af naturen deroppe som en del af forberedelsen til at begynde at skrive fortællingen “Kvinden ved søen”.

Jeg nyder at genopleve rejsen gennem disse tekster og huske på oplevelsen af at bo sammen med fjeldene, søerne, elve og fosser og hvordan naturen hele tiden forandrede sig med vind og vejr.

I et par af teksterne omtales konkret inspirationen til “Kvinden ved søen”:

“I søndags da vi kørte fra Sogna elven og længere ind i landet på udkig efter et sted med stilhed og udsigt, passerede vi et betagende smukt sted. Et sted med en dæmning mellem en stor spejlblank sø og elven, der strømmede videre for at mødes med Sogna elven et sted mod øst. Lige dér lå et lille træhus oppe på en hylde på klippen, og for at komme fra huset og til vejen, skulle man gå hen over den smalle dæmning, der førte over det fossende vand. Vennen standsede bilen, så jeg kunne komme ud og fotografere. Jeg tog en masse billeder af fjeldene, der spejlede sig i søen og filmede horisonten rundt fra søbredden og tilbage til dæmningen og huset på klippen omgivet af træer.

Da jeg slukkede for kameraet, fik jeg øje på hende. Kvinden ved søen. Som jeg havde fotograferet og filmet uden at opdage hende. Hun kom gående hen over dæmningen med en spand i den ene hånd. En midaldrende kvinde med langt glat, sort hår. Vi fik øjenkontakt og smilede til hinanden over afstanden.

Hver gang vi siden har passeret dette sted, har jeg set kvinden ved sit sted ved søbredden eller på dæmningen, og det er som en poetisk figur er trådt frem i min verden for at fortælle mig, at hun rummer en fortælling, som jeg kan skrive og måske kombinere med billeder eller videofilm.”

“Kvinden ved søen rumsterer i min bevidsthed. Ikke den faktiske kvinde men den indre fortællings kvinde.

Hun har ydre form som billedet af den faktiske kvinde ved søen.

Tanker om, hvordan hendes liv mon er, rumsterer i min bevidsthed, som en optakt til og kalden fra den fortælling, der venter på at blive skrevet af mig.

Dette at opholde mig på dette sted ved Buvatten søen og leve lidt med men især opleve noget af naturens skiften fylder min indre inspirationsbrønd op med billeder, som jeg kan trække af, når jeg kommer hjem og begynder at skrive kvindens historie. Lige nu ser jeg det sådan, at jeg først kan og skal skrive historien, når jeg kommer hjem til aleneheden med sammenhængende rum til fordybelse og arbejdsro.

Det er forunderligt, at jeg skulle her op til Norge til dette naturområde for at hente en fortælling om en kvinde ved en sø. Og netop det, at vi har slået os ned i flere dage her ved søen, har givet mig mulighed for at opleve naturen, som den udfolder sig med skiftende vind og vejr. Om end jeg primært oplever det gennem et vindue i en minicampingvogn og slet ikke kommer til at kende bare en brøkdel til, hvordan det faktisk er at leve og bo her året rundt gennem alle årstider i et helt enkelt og simpelt liv i harmoni med naturen, som jeg fornemmer fortællingens kvinde gør. Men jeg får nogle indre billeder og fornemmelser med hjem, som jeg kan bruge i den kommende skriveproces.”

 

Dette indlæg blev udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Rejseliv, Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.