Hverdagsliv

Et foto fra arkivet

Jeg har været usædvanlig tidligt oppe i dag. Før 7!

Teknikeren, der skal installere fibernet hos mig, havde meldt sin ankomst mellem kl. 7 og 16, og han dukkede op med daggryet omkring kl. 7.30.

Installeringen viste sig at blive langt mindre støjfyldt end frygtet og efter godt en times kravlen rundt under mit arbejdsbord var opgaven løst.

Det vil sige, at fibernettet er lagt ind, men det viser sig, at det net vil min computeren slet ikke snakke med, uanset hvor mange gange han prøvede på at få forbindelse. Heldigvis har jeg stadig mit gode trådløse fra Samsø Bredbånd.

“Din computer er for gammel, den kan ikke køre med den høje hastighed, du skulle tage at købe en ipad pro”, var hans farvelhilsen “og hav en fortsat god dag”.

Så dagens status er:

Reduceret syn på begge øjne, der venter på operation med installation af reservedele.

En bil, der ikke kan komme gennem syn men må skrottes uden at kunne erstattes.

En “gammel” computer, der ikke vil kommunikere med det nye fibernet.

Og sådan er det med denne verden. Alt har sin tid. Alt løser sig. Intet varer ved, bortset fra forandring og forgængelighed.

Men solen skinner, dagen er tiltaget med 1 time og 1 minut. Og jeg er i en tilstand af glæde og indre fred.

Måske skal bilen skiftes ud med en ny computer, tænker jeg her foran skærmen, som jeg ser på gennem et gråligt slør.

Må også din dag have let gang på jorden og indre og ydre solskin.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.