Pegasus på Mårup Østerstrand

Det første år, jeg boede på Samsø skrev jeg en masse digte inspireret af mit dagligliv og oplevelser i naturen. Digtene skrev jeg fra vintersolhverv 2003 til vintersolhverv 2004 og blev samlet under titlen “Digte fra mosen”, da jeg bor ud til et moseområde. Digtene har både et præg af dagbog og eventyr.

Efter at have skrevet hele formiddag har jeg været ude at gå tur ved havet med Tilda i det dejligste solskinsvejr, hvor vi legede hendes favoritleg at kaste kogler og hente dem i vandkanten.

Mens vi gik der, fik jeg øje på spor efter hesteridt i sandet og kom i tanke om et digt, jeg skrev i foråret 2004.

Pegasus

I

solnedgangens

lave gyldne lys

kaster strandens småsten

skygger

på sandet

Jeg

går ud til strandkanten

hvor bølgerne ikke når ind

og opdager

dybe spor i sandet

efter et stærkt ridt

Jeg spejder

frem og tilbage over stranden

men der er hverken

hest eller rytter

at se

I vandkanten

følger jeg hovenes spor

mod nord

indtil de stopper

pludseligt

midt på stranden

I vinden

hører jeg ekkoet

af vingeslag

og syngende hove

Himmelhesten

har været på besøg

på øen

og er netop fløjet bort

med den synkende

sol

Dette indlæg blev udgivet i Samsø, Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.