Velkommen mandag og en ny tid

De sidste 6 måneder har jeg været i gang med en intens, indre proces, som har gjort, at jeg har været meget tilbagetrukket, stille og indadvendt det meste af tiden. 

Det er en proces, jeg kun har delt lidt af her, og sådan vil det nok blive ved med at være. Processen har rakt tråde tilbage gennem hele mit liv og har kastet lys på nogle livslange og begrænsende tankemønstre, der har præget min måde at være i livet og verden på.

Med forståelsens lys kommer klarhed og mulighed for forandring. Og det er der, hvor jeg er nu. Her til morgen føles det som om, jeg er nået igennem og kommet ud i lyset. Jeg føler mig mere klar og stærk, end jeg har gjort meget længe. Jeg kender mig selv igen i klarhed og styrke efter at have vandret igennem ubevidste og mørklagte tankemønstre for at komme ud på den anden side af deres ophævelse. 

De sidste måneder er indsigter og erkendelser kommet som perler på en snor, og jeg kan se, at de alle handler om det samme blot set fra forskellige vinkler og perspektiver. Det er som et spind med mange sider, der nu er viklet ud og ruller sig sammen og forsvinder.

Forståelsens lys og ophævelsens klarhed bringer en enorm indre lethed og oplevelse af befrielse, glæde og livsmod. Det er som at have passeret igennem en uendelig lang mørk tunnel uden at kunne finde vejen ud for så at nå frem til lyset, der strømmer ind, ophæver mørket og fylder alting med glitrende livgivende lys.

Og her for enden af tunnellen oplever jeg at være nået frem til porten til et helt nyt og frit liv og en ny tid fyldt med muligheder og potentialer for udfoldelse af glæde, kærlighed og kreativitet.

Et liv, der bare venter på, at jeg tager det aktivt i besiddelse i tanke, ord og handling. Et liv, der har ventet på, at jeg nåede frem og tog imod det med den naturlighed og selvfølgelighed, som lyset har bragt med sig.

Det er mit liv, og det har altid været meningen, at jeg skulle nå hertil. Men først nu har jeg været parat til at gøre det indre oprydningsarbejde, der var nødvendigt for at fjerne det bolværk, jeg ubevidst havde bygget op foran porten til det. 

 

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.