Hjemme igen

Regnen trommer på skråvinduerne her på første sal. Jeg er hjemme igen, landede her i går omkring kl. 18, efter at mine søde tyske naboer havde hentet mig ved færgen i Ballen og kørt mig omkring Brugsen til lidt indkøb på vejen. 

Uanset, hvor meget jeg nyder at være i skoven og livet der, så er det altid helt vidunderligt at komme hjem igen til huset ved havet.

Min have bød mig velkommen med frodighed og blomsterflor, og jeg var hurtigt rundt med flere kander vand til krukker og ikke mindst den nye opstammede rose, der ikke har klaret mit fravær så godt. 

Men roserne bag huset, som jeg kan se fra mine køkkenvinduer står i fuldt flor. Fredsrosen eller Pink Peace, som den vist hedder, er fyldt med en overdådighed af store, duftende blomster. Det er tydeligt, at den hønsegødning i pilleform, som vennen i skoven forærede mig i foråret, har haft effekt. Roserne strutter af livskraft i blade og blomster. Og en buket med 5 store roser pryder nu min stue og sender sin sarte duft ud i rummet og huset.

Jeg nyder at være hjemme. Jeg nyder at være alene et stykke tid i mit eget selskab. Jeg nyder at være tilbage i mit øliv.

Delebilen holder nu igen foran mit hus, den blev leveret her i formiddag. Jeg har planer om at tage på ture rundt på øen de næste par uger og suge til mig af kunst, kultur og natur og putte det på mit indre lager.

I dag har jeg genoptaget min daglige praksis og har skrevet mine morgensider med udsigt til træer og lidt af mosen, som er blevet omdannet til en sø i mit fravær, men på grund af træer og buskes bladhang, er søen, med det omfang den har nu, ikke synlig fra mit skrivebord.

I de knap 4 uger jeg har været i skoven, har de store gravemaskiner arbejdet flittigt fra morgen til aften med at grave ud til søen, der kan blive meget stor afhængigt af, hvor meget regnvand, der samles og løber til. Jeg har været forskånet for den lydmæssige belastning ved at opholde mig i roen i skoven imens. Det er jeg taknemmelig for. Arbejdet er ikke helt færdigt, men det er nået langt.

Jeg nyder denne stille og indadvendte dag for mig selv, hvor jeg stille og roligt lander igen i min egen rytme.

 

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.