Tilbage til hverdagen

Mandag eftermiddag landede jeg hjemme i huset ved havet.

Den sidste del af hjemturen til Samsø blev noget anderledes end forventet. Vennen i skoven havde lovet at køre Tilda, mig og alt vores habengut hjem, og så ville han returnere til skoven samme aften. Men sådan kom det ikke til at gå.

Da vi kørte ombord på færgen og som en af de sidste biler op på hængedækket, lød et brag ved det sidste lille nøk, og bilen holdt stille. Noget var gået i stykker.

For at komme på nogenlunde afstand af de vildt mange mennesker på færgen, gik Tilda og jeg op på det øverste og åbne dæk, mens vennen konfererede med personalet på færgen. De fandt ud af, at bilen kunne skubbes i frigear, og at personalet ville skubbe bilen fra borde. De var utroligt søde og hjælpsomme og ringede endda til den valgte mekaniker på øen. 

Trods denne uforudsete forhindring forløb alting glat og nemt. Redningskorpset holdt og ventede på havnen, da vi ankom. Jeg havde ringet til en veninde for at få hende til at hente os og al min bagage, hun var også klar. 

Vennen kom til at tilbringe et par dage på øen, inden bilen var repareret og klar ved middagstid i går, så han kunne nå en tidlig færge og være hjemme i skoven til aften. Og det viste sig, at problemet var mindre og billigere at løse, end vi kunne have frygtet.

Nu er det så blevet tid for mig til at vende tilbage til hverdagen, til min egen døgnrytme og daglige praksis. Og det føles bare så godt!

Jeg nyder at være hjemme, og jeg nyder igen at være i mit eget selskab med Tilda ved min side. Jeg ser frem til en lang og sammenhængende tid herhjemme med tid og rum til fordybelse og til at skrive i. 

I næste uge skal der graves kloakstikledning ind til mit hus og til naboens hus, så jeg skal indstille mig på tidlige morgener og nogle dage med arbejdsstøj lige uden for vinduerne. Men det bliver rart at få arbejdet gjort og overstået og komme på den anden side af alt det gravearbejde, der har fyldt meget i flere år. 

Der er kommet liv i den nye sø, der er gravet til opsamling af regnvand ude på mosen på den anden side af vejen, hvor jeg bor. En andemor med 10 små ællinger padler rundt derude. Det bliver spændende at følge, hvordan området omkring søen udvikler sig og at se, hvilket dyreliv det vil tiltrække. 

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Samsø. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.