Vejen brolagt med glæde

Jeg befinder mig nogle meter over et uendeligt, åbent hav. Noget bag mig holder mig. “Du kan godt”, siger dette bag mig og lader mig falde ned i havet. Jeg svømmer og svømmer og svømmer midt på et åbent hav i noget, der opleves som en evighed, inden en ø viser sig foran mig. Jeg løfter mig op af havet og op på land. Øen er af sort marmor med hvidt mønster. Det er min ø.

Jeg husker ikke, hvornår i min mangeårige proces, jeg drømte denne drøm, men den er med mellemrum dukket op som en bekræftelse i min bevidsthed.

I dag for 20 år siden slog jeg hovedet og fik den første af flere hjernerystelser, der skulle forandre alt i det, som jeg kendte som mit liv. Mit arbejde, min økonomi, min bolig, mit parforhold. I løbet af nogle år blev alt fjernet og forandret. Det eneste, jeg fik lov til at beholde var min kreativitet, der bar mig igennem hele processen, og som stadig bærer mig og er et af mine vigtigste redskaber i min fortsatte erkendelsesproces.

Denne forandringsproces løftede mig ud af mit gamle liv og ind i et helt nyt og anderledes liv. En del af denne forandring var flytningen til et stille og roligt sted på Samsø efterfulgt af afslutningen på 33 års ægteskab og samliv. Et vi blev til et jeg, og stedet blev huset ved havet, mit sted i verden, min ø.

Som drømmen fortalte, så skulle jeg svømme på åbent hav i noget, der føltes som en evighed, inden jeg endelig kom i land på min ø. Og det forunderlige er, som jeg har fortalt før, at det nye liv jeg landede i, var det liv, jeg havde drømt om og skrevet en hel roman om årtier før, men som jeg aldrig havde troet på nogen mulig måde kunne blive til virkelighed.

I dag tænker jeg tilbage på denne dag for 20 år siden, og jeg tænker på den lange og indimellem vildt hårde og krævende svømmetur, jeg har været på for at nå frem til min ø og mit helt eget liv.

Og jeg tænker på, at jeg året før i sommeren 1999 havde bedt en bøn om at blive ført til vejen brolagt med glæde. En bøn jeg straks mærkede, var blevet hørt, og som satte den forandringsproces i gang, der løftede mig ud af mit gamle liv og førte mig til vejen brolagt med glæde, som er det liv, jeg blev givet i stedet for. Et liv i et hus ved havet, omgivet af natur og med al min tid til rådighed til fordybelse, skrift og kreativitet.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Samsø, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.