Vilde fugle flyver – tamme fugle længes

“Vilde fugle flyver – tamme fugle længes”, mit yndlingscitat i mange år.

Jeg husker ikke, hvorfra jeg har det, men jeg har nu googlet det og fundet ud af, at det er udtrykt af den finlandssvenske lyriker Elmer Diktonius (1896-1961) som 25-årig i hans første bog (’Min dikt’ , 1921).

Dette tema har jeg arbejdet med i mange år og på mange forskellige måder, og jeg har skrevet om det på bloggen flere gange.

Jeg har arbejdet med det i mit eget liv, i min egen erkendelses- og udviklingsproces, og jeg har arbejdet med det i tekster, billeder og skulpturer. Igen og igen er det dukket op.

For år tilbage havde jeg en større udstilling med overskriften “Forestillingers magt”. Både udstillingens værker og udstillingens form havde fokus på den magt vi har givet vore forestillinger, på hvordan vore forestillinger begrænser os og og styrer vore oplevelser, forståelse, valg og handlinger.

Det er et tema, som vi er mange, der oplever i vore liv, men det er ikke altid, at vi er bevidste om, at det er os selv, der begrænser os med egne og tillærte forestillinger. I stedet for ser vi ofte forklaringen uden for os selv, hos andre, i samfundet, i kulturen osv.

Temaet var oppe og vende flere gange blandt deltagerne i den skriveworkshop, jeg ledede sidste vinter. Igen og igen skrev vi om og talte om, om vi havde lov til det ene eller det andet. Forestillingen om ikke at have lov til det, som man har lyst til eller som kalder i en, er en meget begrænsende tanke.

Hvor har jeg troet, at jeg ikke havde lov til at prioritere mig selv, og det som giver mig glæde, og hvor har jeg længtes efter at gøre det og flyve frit.

I dag er det gået op for mig, at den nye begyndelse i mit eget liv handler om netop dette, at slippe de begrænsninger jeg har lagt på mig selv med mine forestillinger, og i stedet gå en helt ny vej, der handler om mig og om min frihed. Og denne tanke føles helt vild, efter det meste af livet at have troet, at jeg skulle gøre mig fortjent, at jeg skulle sætte andre forrest, at jeg ikke at havde lov til noget, der kun var for mig selv osv.

Jeg har cirklet omkring dette tema i årtier, og i mine kreative arbejder er der kommet sprækker ind til sandheden bagved om, at det er noget i mig selv, der har begrænset mig.

Det er ens egne forestillinger, fortællinger og idéer, der holder en fanget, som bogen og buret med ord og begreber i disse to bogskulpturer symboliserer.

Figuren, der er lænket til bogen, er ikke bevidst om, hvad det er, der danner lænkerne. Og figuren i buret ser ikke, at det så let som ingenting er muligt at komme ud gennem det spinkle bur. I stedet for er figuren helt lukket inde i sig selv og sine forestillinger.

Må vi alle slippe vore forestillede lænker og flyve frit i livet.

Unchain my heart/mind
Forestillingers magt

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Book Art, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.