Renselse

Da døren til fortiden lukkede sig, opstod et tomrum, som alt det, der fyldte i fortiden havde efterladt.

Dette tomrum blev ved med at glide indover nuet og forstyrre det.

Dagens ord er Purification eller renselse.

I dag er jeg i gang med at rense det efterladte tomrum for alt det, som fyldte i fortiden, sådan at jeg kan ankomme helt til nuet og den nye begyndelse.

Jeg ser på alt det, som jeg fyldte min bevidsthed, mine tanker og min opmærksomhed med i fortiden, og jeg ser, hvad mit formål med det var. Jeg tager det frem i lyset og giver det over til ophævelse.

Jeg ser på alt det, som jeg troede på, ventede på, håbede på, alt det som jeg stædigt holdt fast i måtte være en mulighed, uanset et helt liv havde vist mig noget andet. Jeg tager det frem i lyset, ser jeg tog fejl og giver det over til ophævelse.

Jeg ser på alt det, som jeg har budt mig selv i kærlighedens navn og ser, at det var en fejlopfattelse af, hvad kærlighed er. Jeg tager det frem i lyset, ser jeg tog fejl og giver det over til ophævelse.

Jeg renser fortiden for mine fejlagtige overbevisninger og forestillinger. Jeg renser den for mine handlinger, som udsprang heraf. Jeg renser den for mine fejlagtige tolkninger og mine reaktioner, der udsprang heraf. Jeg tager det hele frem i lyset og overgiver det til ophævelse.

Fortiden bliver korrigeret for mine fejltagelser og erstattet af indsigter og erkendelser, som jeg kan bære med mig videre på min vej, og tomrummet i mit sind synes langsomt at svinde ind og forsvinde.

Det er en ny tid, en ny begyndelse. Jeg søger en fremtid der er anderledes end fortiden. Jeg skal lære mig selv at kende i dette nye, der er befriet for fortidens mange fejlagtige forestillinger og overbevisninger.

Jeg ved ikke, hvordan det nye vil være.

Jeg ved ikke, hvad fremtiden vil bringe.

Jeg ved ikke, hvordan det er at være fuldstændig fri.

Jeg ved ikke, hvordan det er at have lov til alt, at have fortjent alt og at være værdig til alt.

Derfor skal jeg lære at kende mig selv, mens jeg vandrer ind i det nye.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.