Rydde op, rydde ud og skabe plads til forandring

Parallelt med, at jeg rydder op i fortiden på det indre plan for at ankomme helt i nuet, så har jeg taget hul på at rydde op i mit hus og gøre det endnu mere rart for mig at være i.

Her på øen kan vi få hentet storskrald to gange om året. Den ene gang er efter påske, den anden efter efterårsferien, og det er jo i næste uge.

Derfor er jeg gået i gang med at samle ting, der kan blive hentet og bragt til genbrugsstationen. Og i morges tog jeg den første tur på cykel til papir- og papcontaineren.

Mit udhus er fyldt med kasser med ting. Meget af det er ting fra fortiden, der er stuvet sammen og sat til side. Og jeg har glemt, hvad flere af kasserne rummer. Nu vil jeg lidt efter lidt sortere, rydde ud og rydde op og give slip på al den dødvægt, det repræsenterer.

Og når det bliver min biluge igen, må det være tid til at køre til genbrug med noget af alt det tøj, som jeg ikke har brugt meget længe, og med nogle af de mange bøger, som jeg aldrig kommer til at læse eller til at læse igen.

Roserne i min have er begyndt at blomstre endnu en gang. Og i denne tid går jeg og overvejer, hvordan min have skal være fremover, og hvordan jeg kan gøre den mere naturlig og med endnu mere for bier, insekter og sommerfugle at komme efter.

Det er tid til indre og ydre forandring.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Samsø. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.