Healingspause

Siden onsdag har jeg ikke skrevet noget som helst. Ingen morgensider, ingen dagbog, ingen indlæg. Ingenting, bortset fra nogle enkelte sms til min datter, mine venner og naboer. I stedet for har jeg ligget på sofaen, sovet, hvilet og kommet til kræfter.

Hele 2020 har jeg ventet på at nå frem til den tid, som nu er kommet.

I torsdags blev jeg opereret for grå stær på venstre øje og har været underdrejet siden. Jeg har skullet tage nogle piller til at sænke et for højt tryk i øjet, som har påvirket mit system en del, men mindre når jeg forholdt mig helt i ro.

Min nære veninde her på øen og hendes kæreste brugte hele torsdagen på at være min chauffør og køre mig til Skejby og hjem til Samsø igen. Min datter og hendes kæreste kom fredag og har hjulpet mig igennem weekenden med indkøb, madlavning og kærligt selskab, og mine søde naboer kommer og tager Tilda med ud på gåture. Jeg er omgivet af kærlighed og omsorg.

Siden operationen har synet været totalt tåget, men tågen begynder at blive tyndere, så jeg nu kan skimte farver og former igennem den. Så det går fremad.

Jeg ville bare lige kigge ind og sige, at jeg er her endnu men holder pause fra alle mine sædvanlige aktiviteter for at give ro til healing og til at komme ovenpå, inden jeg skal til kontrol på Skejby på onsdag.

Må din dag og dit liv have let gang på jorden uanset de omstændigheder, livet og omstændighederne i verden bringer.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

2 svar til

  1. God bedring – håber, det hele går, som det skal 🙂

    • ilsearanti siger:

      Mange tak, det håber jeg også. Når måneden er slut, er jeg kommet på den anden side af operation på begge øjne og har forhåbentlig fået et godt syn igen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.