På vej mod en lysere verden

Udover at vejret er ved at klare op her på Samsø, og solen begynder at skinne, så mærker jeg også, at synet på mit opererede øje også klarer mere og mere op.

Dette øje, det venstre, har i årevis været det “dovne” øje og det med mest reduceret syn, så jeg har set mest med det lidt bedre fungerende højre øje. I dag er det som om, det “dovne” øje vågner lidt op, og de lyse farver det ser med breder sig mere og mere over mit synsfelt.

Det er ret fantastisk at opleve, hvordan verden bliver lysere med flere hvide og lyse farvenuancer. Et slør bliver trukket til side.

Tilda og jeg har været ude at gå tur ved havet, og vi nød turen på hver sin måde. Og nu har jeg taget computeren med op i skriverummet ovenpå, hvor jeg her fra skrivebordet har udsigt til den nye sø, der kommer mere og mere til syne, efterhånden som træerne slipper deres blade.

Jeg savner min daglige praksis og nyder, at jeg kan skrive på computeren, så jeg igen kan skrive lidt efter næsten en uges pause. Jeg har også læst et afsnit i Et kursus i mirakler i formiddag, brillerne kan stadig bruges som læsebriller, omend synet bliver tiltagende uskarpt, fordi synet på de to øjne arbejder mindre sammen. Det føles som om, jeg er i gang med at genindtage mit liv, når jeg kan gøre nogle af de daglige ting, som giver mig glæde.

Solen skinner. Den hænger lavt og skinner ind gennem den franske dør og indhyller mig i gyldent og varmende lys.

Må denne dag være god mod dig med indre og ydre solskin.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.