Sikke en lettelse

I dag er den dag jeg har ventet på gennem hele 2020 og længere endda.

I dag er jeg kommet på den anden side af operationen på begge mine øjne. Og sikke en lettelse det er.

I går gik turen igen til Skejby med min nære veninde Dortea som chauffør, for at jeg kunne blive opereret på mit andet og højre øje. Trods kraftig blæst og høj vandstand, der fik færgen til at ligge stille på en del afgange midt på dagen, sejlede den, da vi skulle afsted fra Samsø om morgenen og igen, da vi skulle hjem til Samsø til aften.

Mens der var noget, der drillede ved operationen for 2 uger siden på det venstre øje, hvilket resulterede i, at jeg skulle tage nogle piller, som jeg blev meget dårlig af og som gav en tæt tåge foran øjet og en del smerter, så gik operationen i går glat og uden problemer. Hvilket betød, at jeg har kunnet se med øjet omend ret uskarpt indtil nu. Og min generelle tilstand i krop og hoved er langt bedre end sidst.

På vejen gennem Århus til Skejby i morgentrafikken blev jeg klar over, at jeg nu igen kan se på lang sigt og kan læse vejskiltene i god tid, hvilket jeg ikke har kunnet meget længe, og det gjorde, at jeg begyndte at have overblik over, hvor vi befandt os. Og da vi kørte fra færgen og hjem til Mårup i mørke i aftes, kunne jeg se, at jeg nu igen kan se godt nok til at køre i bil i mørke, hvilket jeg heller ikke har kunnet i flere år.

Det er en stor lettelse at være kommet på den anden side af operationerne og den lange besværlige tid med mere og mere nedsat syn. Det føles som at være ved at komme fri af en synsmæssig spændetrøje, der har begrænset mine udfoldelsesmuligheder meget længe.

Nu skal der ro og hvile til at komme i balance igen og til, at det sidste øje udvikler et klart og godt syn, så jeg kan komme til at genoptage mit liv, min praksis og mit kreative liv med alt det, som giver daglig mening og glæde.

Må også din dag have et lyst syn på livet og verden.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.