Årets sidste dag i huset ved havet

Himlen hænger lavt og fylder luften med fugtig dis vekslende med let regn. Lyset er dæmpet, og Tilda gider ikke gå tur, når det er så vådt.

Lige som det meste af 2020 skal denne dag og aften tilbringes i mit eget selskab sammen med Tilda. Jeg håber på begrænset fyrværkeri, så hun ikke skal blive alt for angst og stresset. Det virker, som om hun tager de indtil nu få brag lidt lettere i år, end hun plejer. Det håber jeg på fortsætter til nytårsfejringen er overstået omkring os.

Jeg har besluttet mig for at fejre min nytårsaften i eget selskab, fejre året der er gået med alt, hvad det bragte af udfordringer, oprydning, forandringer og afslutninger. Jeg vil fejre mit år, og at jeg kom godt igennem det hele.

I år er det første gang siden 2006, at jeg skal tilbringe denne aften alene. Egentlig har nytårsaften aldrig betydet særlig meget for mig udover, at det gav anledning til eftertanke i forhold til mit liv og mine livsomstændigheder. I mange år brugte jeg en del af dagen på at skrive status over året, der var ved at være slut. Det gør jeg ikke længere, fordi jeg samler op undervejs.

I aften skal det være en anderledes aften, fordi det er den første nytårsaften i det liv, som jeg bevidst har valgt nu skal være mit.

Jeg vil fejre det med lyserød “champagne”, vegetariske lækkerier, kransekage og anerkendelse af et “godt gået, godt klaret!” 20 års intens forandringsproces er gennemlevet, en perlerække af indsigter og erkendelse er samlet op undervejs, mange sten er vendt og transformeret til lys og indsigt, der har bragt en uendelig fred og glæde ind i mit liv, som jeg ikke kendte til før.

Alt er godt og som det skal være!

Må fred og glæde også bære dig og dine ind i det nye år.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.