Få minutters gang fra mit hus har vi det hele.
Skov, hede og hav.
Både Tilda og jeg nyder at gå der uden snor, så vi kan gå turen i hvert vort tempo og med hver vort fokus. Tilda standser op og snuser længe og løber så i fuld firspring for at indhente mig, der er gået videre i mit eget raske tempo.
I dag er en overskyet og fugtig dag med frisk blæst fra vest. Vinden er vendt og har stilnet havet mod øst.
Mens Tilda oplever turen mest gennem næsen, forestiller jeg mig, så oplever jeg turen med alle sanser.
Jeg ser på formerne og farverne på alt det, vi passerer, mærker den friske luft ind gennem næsen og ned i lungerne, mærker køligheden og blæsten mod kinderne, bemærker forskellen mellem duften ved havet, langs heden og gennem skoven. Jeg hører træernes susen og fraværet af fuglestemmer.
Lyngens bløde buer af grønt og brunt med lysende områder af hvidgråt rensdyrlav og irgrønt mos. Birketræernes høje slanke hvide stammer mod bunden af græs, mos og lyng og fyrretræernes høje, brune stammer og mørkgrønne nåle.
Indimellem standser jeg op og ser op i de svajende trætoppe mod den disede grå himmel, og Tilda benytter lejligheden til at undersøge skovbunden lidt nærmere inde mellem træerne, indtil jeg går videre ad stien, og hun følger efter.
Nu er vi hjemme igen. Tilda sover, og jeg føler, at mine indre batterier er blevet ladet op med energi og friskhed, fyldt op af luftens ilt og omgivelsernes former og farver.
Taknemmelighed og følelsen af at være meget priviligeret fylder mit sind.
Må denne dag også løfte og berige dig.
