Fri tid

Huset dufter af nybagte quinoaboller, der har hævet natten over.

I dag er en fri dag. En dag helt uden forpligtelser, aftaler eller at skulle indrette mig efter noget som helst uden for mig selv.

Efter 4 intense døgn med samvær, samtaler, nærvær, dans og glæde tog vennen i skoven hjem til sin skov tirsdag og tog Tilda med hjem for at give mig en fri periode helt for mig selv.

Og denne frihed føles næsten som at være taget alene i sommerhus for at holde helt fri for dagliglivets forpligtelser.

Jeg er givet en gave af dage, hvor jeg kan flyde helt frit i min egen dagsrytme uden at skulle tage hensyn til andre og uden at skulle indrette mig efter andre behov end mine egne. Jeg kan blive hjemme hele dagen, hvis det er det, jeg har lyst til. Jeg skal ikke afbryde det, jeg er i gang med for at give noget andet opmærksomhed.

Jeg har meldt mig som prøvekanin til at spise økologisk plantemad 3 gange om ugen i februar måned. Anemea Fæster, som bor her på Samsø, starter en madvogn op til april, og hun har brug for nogen at øve sig på at lave mad til og få respons fra, inden hun starter op. Det betyder, at jeg 3 gange om ugen i mine biluger henter mad på sydøen og bringer den til 2 andre prøvekaniner her på nordøen.

Lige nu er det min sidste biluge i februar og dermed er der 2 dage tilbage, hvor jeg har forpligtet mig til at hente og bringe mad rundt, men når det er klaret, er resten af måneden helt min egen.

Tanken om helt frie dage i mit eget selskab og i min egen flyden gennem dagene fylder mig med fryd. Længe har jeg drømt om at tage i sommerhus helt alene, nu gør jeg det blot i eget hus, der har naturen, havet og skoven lige uden for døren.

Så heldig kan man være.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Samsø. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.