I dag er afrejsedag

Som altid på en rejsedag går jeg lidt rastløst rundt om mig selv, indtil det er tid til at gå ud af døren og tage afsted. For jeg er allerede på vej.

Jeg vågnede tidligt, stod tidligt op og var tidligt i gang med forberedelser og at pakke det sidste.

På sådan en dag, hvor jeg skifter gear mellem to måder at være i livet på, da har jeg ikke ro til fordybelse, i stedet føles det som at befinde mig som en luftballon i luften stadig fastgjort til jorden.

Ovre i skoven har vennen har fortalt Tilda, at jeg kommer i dag sidst på dagen. Hun forstår, at jeg kommer, kigger rundt og forstår så, at det ikke er endnu. Jeg har lært hende lidt om tid, at noget vil ske, at nogen kommer, men det er ikke endnu.

Selvom det er længe siden, jeg sidst var ovre i skoven, ved jeg, at når jeg kører ind i det kendte område, flere kilometer før jeg når frem, vil jeg begynde at føle mig hjemme og på plads i livet der. Luftballonen vil lande, roligt og helt ubesværet.

Det vil være mørkt, når jeg ankommer og træder ud i skovens rum og mærker dens stærke ro og blidhed omslutte mig.

Og når nattens mørke ophæves af dagens begyndende lys i morgen, vil træerne træde frem og hilse mig i al deres skønhed.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, Rejseliv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.