En torsdag i april

Jeg er nået til side 232 i gennemlæsningen af mit manuskript. Det betyder, at jeg mangler at læse 75 sider efter, at jeg har taget de sidste 25 sider ud. Så nu kan jeg begynde at se en ende på denne gennemlæsning. Jeg er faktisk meget godt tilfreds med det, jeg læser, og laver kun få rettelser og ændringer. Når gennemlæsningen er tilendebragt, skal jeg finde ud af, hvilken form bogen skal have, og forordet skal skrives om, så det passer til bogen, som den nu er blevet.

Når manuskriptet har fundet sit endelige indhold og sin endelige form, bliver det tid til at finde ud af, hvad der så skal ske. Hvad er det næste skridt? Hvordan bliver det til en bog? Svaret på det er ikke nået frem i min bevidsthed endnu. Jeg må have tillid til, at også det vil jeg blive inspireret til og vejledt om, når tiden er inde, ligesom jeg er blevet i hele processen. Det er en øvelse i tillid for mig, at jeg ingenting ved.

Jeg nyder disse dage med tid og ro til fordybelse vekslende med de daglige gåture med Tilda i det dejlige forårsvejr.

I nat havde jeg en vågen periode omkring klokken 4 og kan melde, at solsorten nu synger med det første daggry omkring kl. 4.30, ligesom den synger dagen til ro i tusmørket om aftenen.

Også i dag skinner solen over øen, og fuglene flokkes som altid om foderet ude i haven. Hver eneste dag i vinterhalvåret nyder jeg fuglene i min have. Og dem er der mange af og mange forskellige arter af.

Du får lige en praleliste over fuglene i min vinterhave: Solsort, bogfinke, jernspurv, grønsisken, grønirisk, dompap, stilids, kvækerfinke, musvit, blåmejse og en sjælden gang en kernebider.

Må også din dag være solbeskinnet og båret af glæde.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Hverdagsliv, I skriveværkstedet, Samsø. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.