Skriv! – en tekst

Jeg beder om et ord for denne dag gennem englekortene, og svaret er: Skriv!

Hver gang dette kort dukker op, oplever jeg det som en særlig intens opfordring til at skrive. Således også i dag, og det er det, jeg nu forsøger at gøre. Eller rettere. Det er det, jeg gør. Nu. Jeg åbner et nyt dokument og giver det overskriften Skriv!

Dette er en åbning ind til tekstens rum. Det skal netop ikke skrives i den digitale dagbog, men i stedet skrives i sit eget dokument. Det er en tekst i sin egen ret. Dette er en tekst med døren Skriv!

I VØLVE fortæller Andrea Hejlskov om et besøg hos Suzanne Brøgger, som hun ser som en af sine ældste. Den unge forfatter opsøger den ældre. Suzanne Brøgger giver hende nogle gode råd. Hun siger blandt andet:

”Det er meget vigtigt altid at være i gang med et manuskript – eller en tekst i det hele taget.” – ”Skriften kan beskytte dig, og du skal bruge den på den måde.”

Det er meget vigtigt altid at være i gang med et manuskript eller en tekst i det hele taget!

Manuskriptet til ”Rejsen tilbage” er blevet printet ud i sin nuværende, redigerede og forkortede udgave. Nu er det klar til, at jeg kan læse det igennem igen. Hele vejen igennem for at finde ud af, om det har fundet sin form og sit indhold.

Det er meget vigtigt altid at være i gang med et kreativt arbejde, kunne jeg ændre rådet til. Det er et råd fra en ældre forfatter til en yngre. Jeg er ikke kun forfatter, jeg er også kunstner og formidler. Derfor er det relevant at omformulere rådet til, at det er vigtigt altid at have gang i et kreativt arbejde, en kreativ proces. Enten i form af et manuskript, en tekst, et kunstværk eller flere på samme tid.

Det er vigtigt at holde fast i den røde tråd, som mit kreative og kunstneriske arbejde er. Som jeg talte med Cecil om, da jeg besøgte hendes galleri og værksted for nylig, så laver vi kunst for vores egen skyld, som mange andre kunstnere og forfattere også giver udtryk for. Jeg skriver, laver kunst og formidler for min egen skyld. Primært for min egen skyld. Dertil kommer, at jeg gerne vil vise det frem og dele det med andre. Men det er også for min egen skyld.

Det kreative liv er den strøm, mit liv flyder med. Det er mit primære liv. Det har jeg efterhånden forstået. Kreativiteten er min konstante livspartner, mit konstante kærlighedsforhold, mens mennesker kommer og går i mit liv. Det var skriften og kunsten, der bar mig igennem min årelange transformationsproces. Det var skriften og kunsten, der beskyttede mig og bar mig igennem, så jeg ikke blev vanvittig af den smerte, jeg gennemlevede, da mit liv blev brudt ned.

Andrea Hejlskov skriver i VØLVE om ragnarok, der er processen med nedbrydning og genopbygning, nedbrydning og ny begyndelse. Hun beskriver den lange og gentagne nedbrydnings- og genopbygningsproces, hun selv har gennemgået i sit liv. Hun har et andet sprog og en anden symbolik, hun beskriver det gennem. Asatroen, de nordiske guder, animisme, at se verden omkring sig som levende og talende og interagerende med hende i processen. Hun går ud i naturen og tager imod det, som hun oplever, der bliver vist, givet og fortalt hende.

Det vi tror på, gør vi virkeligt for os selv. Andrea er asatro, og det er, hvad hun gør virkeligt for sig selv. Hun læser verden, livet og naturen ud fra sin tros perspektiv. Det er, hvad vi alle sammen gør. Vi ser med vore egne øjne, der har briller på dannet af det, vi tror på.

Skriv! Lyder opfordringen fra dagens ord, og det gør jeg så.

Jeg sidder ved arbejdsbordet i skriverummet i stueetagen med udsigt til haven. Her er behagelig køligt. Vinden er drejet om i nordvest, og blæsten bringer friskhed med sig, der har sænket temperaturen lidt.

Vennen er på weekendbesøg og har været ude på en meget tidlig og lang gåtur med Tilda, så hun er blevet godt luftet i dag. Vi sidder lige nu og skriver i hver sit rum. Det er det, vi kan. Vi kan sidde i en intens samtale om tro og om Niels Bohr for så at gå hver til sit skrivearbejde.

Det er højsommer. Solen skinner. Haven er fyldt med blomster. Og jeg nyder at sidde inde og mærke den friske lidt kølige luft komme ind gennem det åbne vindue, mens fingrene danser på tastaturet.

Hvad er det for en tekst, jeg er i gang med at skrive?

Stream of consciousness, bevidsthedsstrøm, tankestrøm, associationsstrøm. Tankerne dukker op til bevidsthedens overflade, og jeg lader dem flyde gennem fingrene og tastaturet ned på skærmen.

Igen og igen bliver jeg bekræftet i, at kreativiteten, det kreative liv, livet som kunstner, skribent og formidler er det primære i mit liv. Det er strømmen, der flyder gennem mit liv. En strøm der flyder gennem skiftende landskaber, skiftende relationer, skiftende stationer af forestillinger og tro.

VØLVE har fået mig til at tænke på, hvad jeg har været optaget af i forskellige faser af mit liv, som kan ses som landingspladser langs strømmen. Steder med tanker og forestillinger som jeg er gået i land ved, har besøgt og været optaget af i en tid, hvorefter jeg har forladt det og er flydt videre med strømmen.

Strømmen har ført mig til korte besøg på steder med shamanisme, indianernes livsforståelse, devaverdenen, reinkarnation, tidligere inkarnationer for at nævne nogen på min vej ad livets flod, indtil jeg nåede til det sted, hvor jeg befinder mig nu. Stedet, hvor jeg ser ud på verden og mig selv indefra. Stedet, hvor jeg ser verden og livet her som en drømmetilstand, som jeg skal vågne op af for at vågne op til det, jeg virkeligt er og altid har været, uanset hvilke drømmeliv jeg har oplevet som virkelige, og hvilke personer jeg har identificeret mig med og oplevet som den, jeg var.

Livet er en gylden flod, en gylden, glitrende strøm, som fører mig gennem alt det, som jeg skal se på, slippe og hæve mig op over. Og kreativiteten, skriften og kunsten er givet mig som redskaber til at se og finde klarhed med. Hvert eneste sted, som strømmen har ført mig til, har i sig haft en opfordring til at se indad for at finde svar. I sig har hvert sted med sin tro og sine forestillinger haft en opfordring til at vælge igen. ”Se indad, gå dybt indad. Er dette, hvad du ønsker at tro på og være?”

Den strøm, som har ført mig gennem dette liv, synes at have ført mig gennem destinationer med tråde til andre drømmeliv, hvor jeg har skullet tage stilling nu og her til gamle forestillinger. Nu og her er jeg givet en mulighed for at vælge igen, hvad jeg tror på, jeg er. Strømmen har ført mig til destinationer, der har givet mig mulighed for at binde sløjfer og afslutte noget fra et andet liv. Et andet drømmeliv. Sløjfer er blevet bundet, forbindelse er blevet afsluttet, og båndene til andre liv er blevet ophævet sammen med den gentagelse, som de har fremkaldt i dette liv.

Den gyldne strøm fører mig gennem livet og sætter mig mere og mere fri til at hæve mig op over verden.