Sensommerskrift 7 – Skovnydning med et strejf af efterår

På tredje uge sover jeg ude under tag i den friske skovluft. Og jeg nyder det i fulde drag, om det regner, blæser eller er vindstille. Den friske luft gør mig godt, og jeg fornemmer, at min søvn er dybere end den plejer.

Jeg nyder fornemmelsen af vinden, der stryger over mit ansigt, nattens tiltagende mørke og kølighed og de langsomme morgener, hvor duggen har fremkaldt edderkoppenes spind som billeder af hvide cirkler i alt det grønne.

Jeg nyder lyden af egern, der med bløde lyde løber efter hinanden fra gren til gren og træ til træ, eller som plukker de endnu ikke helt modne nødder på hasselbuskene, så de nu snart er helt tømte.

Jeg nyder lyden af spætten, der banker stille for at finde føde.

Jeg nyder synet at en ung, gylden råbuk, der kommer og spiser blade på æbletræet, der i år er fyldt med en overdådighed af frugt, efter at der sidste år flyttede bier ind i to stader på grunden.

Jeg nyder cykelture gennem Tisvilde Hegn og traveture videre gennem skoven ud gennem Troldeskoven til havet.

Et stykke tid har efteråret banket på sensommerens dør, og i dag synes det at være blevet lukket ind. Lidt tidligere end sædvanligt føles det som.

Jeg sidder i sofaen i stuen og ser ud på en skov i mange grønne nuancer med pletter af lilla lyng i bunden. Det er overskyet og blæsende, og luften er fuld af begyndende efterår. Min yndlingstid på året.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Natur, Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.