Gylden september

Efter en delvist søvnløs nat omsluttet af stilhed vågnede jeg i morges i en tilstand af glæde og taknemmelighed. En tilstand, der bærer min dag i dag.

Jeg nød morgenens kølighed, dugdråberne i haven, den lette dis over mosen og det gyldne solskin, der mødte mig på min morgentur i haven sammen med hunden.

Glæde og taknemmelighed indhyllede mig i min stille stund, flød ud over mine 3 håndskrevne morgensider og bar mig, da jeg gik ned i haven igen for at plukke brombær til min sædvanlige morgenfrugtsalat.

Efter morgenmaden inviterede jeg Tilda med på en cykeltur til havet. Hun elsker at cykle, og det bringer os forbi den del af vejen, hvor der kan være trafik, og hvor det er nødvendigt at have snor på.

Ude ved havet gik vi sydpå ad lyngheden. Tilda løb frit og i sit eget tempo med tid til at stoppe op og snuse, og jeg gik ligeledes frit og i mit eget tempo uden at skulle stoppe op hver gang, der skulle snuses.

I dag er en skrivedag. Efter det meste af ugens kreative arbejdstid er gået med at læse manuskriptet til “Rejsen tilbage” igennem, er det nu blevet tid til at skrive.

Jeg åbner dokumentet på computeren, der er min digitale dagbog 2021 og ser, at jeg er på side 233. Siden jeg købte denne lille computer tidligt i 2020, har jeg haft en digital dagbog, som jeg skriver i stort set dagligt og ofte flere gange om dagen. Det er let, hurtigt og ubesværet at skrive her og så formindsker det behovet for reolplads til håndskrevne notesbøger. Dem har jeg så rigeligt af i forvejen, jeg læser sjældent tilbage i gamle notater, og hvis jeg skulle få brug for det, er det jo lige så nemt at finde her på computeren.

Sidst på dagen i går cyklede jeg hen til Brugsen og købte økologisk hvidvin og økologiske rodfrugtschips. Det var blevet tid til at fejre det færdige manuskript og mange års skrivearbejde.

Her og nu hvor jeg er i min arbejdsproces, har jeg fred med ikke at vide, hvordan manuskriptet skal blive til en bog, som kan komme ud til læsere. En tanke om eget forlag er begyndt at rumstere i min bevidsthed, men med min beskedne indtægt kan jeg ikke få øje på, hvordan finansiering af trykning af bøger skal kunne lade sig gøre. Men hvis det viser sig at være løsningen, så vil løsningen på det og midlerne til det dukke op på en eller anden måde.

Her og nu glæder jeg mig til det fortsatte arbejde med mine igangværende kreative projekter. Både manuskriptet til “Lad der blive TEXT – Om glæden ved at skrive og have en kreativ praksis” og værkerne til den kommende udstilling i 2022 “Ode til Simone – Art Mixed Media”, som jeg er blevet inspireret til skal være titlen på udstillingen.

Glæde og taknemmelighed fylder mit sind ved tanken om det liv, jeg er givet. Et frit og kreativt liv og virke, som giver så megen glæde og mening.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.