Skriv!

I morges før morgensiderne trak jeg som sædvanligt et ord for denne dag gennem nogle små englekort.

Dagens ord er Skriv!

Hver eneste gang, jeg trækker dette kort, fyldes jeg med glæde, begejstring og taknemmelighed over, at mit liv er frit med tid og rum til at skrive, lave kunst og prioritere det, som giver mig glæde og mening.

Hver eneste dag.

Solen skinner fra en høj, blå septemberhimmel. Lyset er gyldent, luften mild og frisk med dufte af efterår.

Jeg tæller ned til oktober, den særlige og stærke måned i mit årshjul. Måske vil måneden vise sig at bringe noget, som jeg ikke havde regnet med, som så mange gange før.

I dag er skrivedag, og jeg mærkede, at det var tid til at bruge min skrivenøgle, som er at stille spørgsmålet: ”Hvad skal vi skrive i dag?” til min indre stemme og tage imod svaret ord for ord, sætning for sætning.

Jeg mærkede, at noget ventede på at blive givet til mig ad denne vej.

Og det viste sig, at det, vi skulle skrive om i dag, var kærlighed og tanken om mangel. To ting, der ikke kan være tilstede samtidigt. Når jeg tror og fortæller mig selv, at jeg mangler noget, så har jeg givet slip på visheden om, at kærligheden allerede har givet mig alt og sørger for mig på alle måde og i alle ting. Et andet ord for mangel er frygt, og frygt er mangel på kærlighed. Derfor må svaret på både frygt og oplevelsen af mangel altid være kærlighed. Altså ikke den romantiske, jordiske kærlighed, men den kærlighed der bærer og favner. Altid. Den kærlighed, der i os, over os og omkring os. Den kærlighed som altid er tilgængelig, en uudtømmelig kilde. Kærligheden synes kun at være fraværende, når vi selv har trukket os tilbage fra den for at tro på noget andet. Som mangel og frygt.

Jeg er taknemmelig for, at jeg ikke mangler noget.

Jeg er taknemmelig for alt, hvad jeg er givet.

Jeg er taknemmelig for det liv, jeg er givet.

Jeg er taknemmelig for det sted, der er givet mig som mit i denne verden.

Jeg er taknemmelig for, at der bliver sørget for mig på alle måder og i alle ting.

Jeg er taknemmelig for, at kærligheden nærer mig, bærer mig og favner mig. Altid.