I værkstedet i drømme

Jeg er i mit værksted i gang med at spraymale på et stort stykke lærredsstof, der ligger på gulvet. Der er netop plads nok på gulvet i værkstedet til, at jeg kan arbejde på det. Et stykke tid står jeg roligt og afslappet og sprayer lag på lag på stoffet. Fornøjet med processen og godt tilfreds med resultatet.

Og så vågner jeg, og det er morgen.

Måske husker du, der læser med her, at jeg for kort tid siden lavede nogle eksperimenter med at grunde stykker af lagenlærred på begge sider for at se, hvordan stoffet ville blive at male på. Det viste sig, at gesso gør, at stoffet forbliver blødt men holder sig selv sådan, at det for eksempel kan hænge ned på en væg eller frit ned i et rum uden yderligere afstivning.

I nogen tid har jeg gået med en idé til at male på et stort stykke lagenlærred eller andet bomuldsstof, der vil kunne hænge uden at blive sat på en blændramme.

I morges vågnede jeg så op af denne drøm, hvor jeg omsatte idéen til praksis i mit værksted. Og som jeg havde tænkt, måtte arbejdet foregå på gulvet, fordi jeg ikke har vægge i mit værksted eller andre steder i huset, hvor der er plads til et så stort arbejde.

En opfordring i drømme til bare at gå i gang.

Jeg har tænkt i lagenlærred, som jeg brugte til de små eksperimenter, men i dag kom jeg i tanke om, at jeg har et gammelt dynebetræk liggende, hvor der er slidt hul i den øverste kant. Genbrug, ja hvorfor ikke?

Dynebetrækket er nu fundet frem, og jeg har fundet ud af, at der netop er plads på gulvet til, at det kan ligge der, mens jeg arbejder med det. Nu har jeg delt det i to stykker og overvejer, om jeg skal sy en stabiliserende kant i den ekstra slidte og møre ende i stedet for at rive et stykke af.

Der skal godt nok meget gesso til at grunde et så stort stykke stof på begge sider. Men det må være vejen.

Et nyt kreativt projekt er på vej i mit værksted.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv, I det kreative værksted, Inspiration og praksis. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.