Forpligtelsens frihed og fordybelsens frihed

På denne mandag, hvor jeg vender tilbage til fri tid til fordybelse i mit kreative arbejde efter en udadvendt weekend med færdiggørelse af en udstilling, funderer jeg over dette mit kreative liv.

Jeg funderer over den frihed, jeg oplever. Og jeg ser ind i, at den har to sider eller to aspekter.

Den ene er forpligtelsens frihed. Jeg har forpligtet mig til dette kreative liv. Jeg har forpligtet mig til at tage imod mit kreative liv og virke som min opgave i verden. Jeg har forpligtet mig til at tage imod friheden til at prioritere og fokusere på mit kreative arbejde. At skrive. At lave kunst. At formidle.

Forpligtelsens frihed ligger i, at tvivlen er faldet væk. Jeg skal ikke længere diskutere med mig selv og egoets stemme i mit sind, om det er det, jeg skal bruge mit liv og min tid på, og om jeg har lov til at prioritere sådan. Jeg lytter ikke længere til den tvivl, egoet kan fremkalde: Har jeg fortjent dette? Må jeg prioritere mig selv og mit? Er jeg god nok til dette? osv. Tvivlen kommer i mange former, men jeg er holdt op med at lytte til den og tro på den, og derfor er den faldet væk. Og friheden er tilbage.

Den anden er fordybelsens frihed. Det er oplevelsen af, at fokuseringen på og koncentrationen om det kreative arbejde, som jeg lige nu og her er i gang med, uanset hvad det så er, får alt andet til at falde væk og ud af bevidstheden.

Fordybelsens frihed ligger i, at verdens tummel og alt det udefra eller indefra, som kan tage opmærksomheden og fylde bevidstheden, falder væk. Og friheden og glæden i fordybelsen er tilbage.

Denne frihed er, hvad der fra morgenstunden har kaldt forventningens glæde frem i mit sind på denne mandag, hvor jeg kan se frem til en række stille dage i værkstedet. Og det fylder mig med taknemmelighed, at dette er mit liv.

Denne tosidede frihed er et fundament i mit lykkelige og kreative liv.

Må din mandag også være båret af glæde og klarhed.

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.