2021 – på denne årets sidste dag

Så oprandt dagen, hvor året rinder ud. Året, der på mange måder, har været anderledes end så mange andre år, lige bortset fra 2020.

Jeg håber, at du, der læser med her, har samlet indsigter, glæder og alt det op, som du har haft brug for, på din vej gennem 2021.

2021 har været et ”GLÆDENS ÅR” her hos mig. Et godt, givende, kreativt og udviklende år.

Og her på årets sidste dag er jeg igen blevet beriget med en vision og inspiration. En inspiration til en skulptur, jeg skal lave i det nye år. En skulptur, der skal indgå i sommerens udstilling ”Ode til Simone – Art Mixed Media”.

Skulpturen skal have titlen ”Den skruppelløse skrivekugle”, og den kræver et svejsekursus, for den skal laves i jern.

Vennen i skoven har givet sit tilsagn til at give mig et svejsekursus ovre i skoven til foråret. Han har sagt ja til at være min svejselærer og værkstedsassistent i tilblivelsen af den skulptur, som i dag er dukket op som en vision i min bevidsthed. For mit indre blik ser jeg en stor jernskulptur med tylsskørt, der holder en bog.

Visionen er fyldt med humor, frihed og glæde. Det bliver sjovt at lære at svejse, det har ventet på mig i mange år, siden vennen og jeg anskaffede ”Madam Mik”, en fin og spritny svejsemaskine med visir og hele udtrækket tilbage i februar 2011. Det blev aldrig til noget med det at lære at svejse i 2011 eller årene efter, men nu tyder alt på, at 2022 bliver året i stedet for.

Som jeg har skrevet før, så glæder jeg mig til mit 2022, der har fået overskriften ”FULDENDELSENS ÅR”. Jeg ser ind i et nyt år fyldt med skrift, kunst og formidling. Et år fyldt med kreativitet, kommunikation og kærlighed. Et år med kreativ og glædelig udfoldelse og fuldendelse.

På denne årets sidste dag vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed i forhold til jer, mine læsere her på min kanal. Tusind tak for, at I er her, for at I læser med og giver bloggen mening.

Jeg ønsker jer alle et berigende 2022 båret af lys, fred, glæde og kærlighed.

Kærlig hilsen

Ilse Aranti

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, Inspiration og praksis, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.