
Jeg nyder min januar, der er dedikeret til at skrive i. Jeg nyder den frihed, der er i denne dedikation. Forpligtelsens frihed.
Det føles næsten som at holde fri, fordi der ikke er andet, jeg skal eller skal forholde mig til, om jeg skal.
Formiddagen er hellig skrivetid. Ingen andre aftaler kan komme ind og forstyrre fordybelsen.
En rimelig fast praksis i løbet af formiddagen er det blevet til:
Stille stund og morgensider
Skrivenøglen, hvor jeg lytter indad og modtager en tekst
“Kvinden ved søen” en eller flere tekststykker skrives
Den digitale dagbog, hvor jeg lader tankerne lande om dette og hint side efter side
Jeg skriver også om eftermiddagen, men det er uden fast praksis og blandet med andre gøremål.
Den skruppelløse skrivekugle er i sit rette element, hun svømmer som en fisk i vandet. Det er ren fryd.
God skrivetid, det lyder som en skøn tid.
Mange tak, Lene. Det er det, jeg nyder det meget.