At skrive livet – Abundance på en skrivedag

Abundance på en skrivedag

Denne solbeskinnede og kølige sidste dag i marts er dedikeret til at skrive i.

Solen skinner fra en blå himmel og sender sit lys ind over mosen, søen og træerne, som er min udsigt herfra skrivebordet på første sal.

En frisk buket violer sender sin duft ud i rummet.

Kaffen i den hvide kop med inskriptionen Happy! er dækket af hvidt skum. Det er dagens anden kop. Den første drak jeg, mens jeg læste dagens afsnit i Et kursus i mirakler og tog imod budskabet og det, som det skal huske mig på.

Det handler om at huske. At huske, hvad det er sandt og hvad ikke. At huske, hvad der allerede er givet, og hvad der er midlertidigt og forgængeligt og uden egentlig værdi.

Jeg befinder mig i en mellemtid. På et sted mellem noget, der tilsyneladende var før og det, som virkeligt er, men som endnu ikke er blevet helt klart i min bevidsthed endnu.

”Du er allerede givet alt!”, fortalte min indre stemme og vejleder mig for nogen tid siden. Og det sank ind i min bevidsthed som en dyb erkendelse, der har sat sig som noget grundfæstet og uudviskeligt i mit sind. Jeg er allerede givet alt!

I denne tid befinder jeg mig mellem fortidens nyttesløse søgen efter det, jeg længtes efter, og dette, at jeg allerede er givet alt. Fortidens søgen der, hvor det ikke kan findes, er afsluttet. Det er ikke muligt at gå tilbage til gamle forestillinger og håb om at finde det uden for mig selv. Der er ingen vej tilbage. Vejen er forsvundet bag mig med de sidste skridt, jeg tog på den. Den er visket ud, ophævet og slettet.

Jeg befinder mig på ukendt grund. Tilsyneladende ukendt grund. Mellem det, som aldrig var og som nu er ophævet, og det, som altid er og altid har været. Den bortgemte og fortrængte væren, at jeg allerede er givet alt, er på vej til at stige op i bevidstheden gennem glemslens slør. Som en umistelig væren.

Jeg befinder mig på tilsyneladende ukendt grund, hvor det som altid har været endnu ikke er nået helt frem. Liv efter liv efter liv har jeg bevæget mig ad kendte og forestillede stier og veje, som nu ikke længere eksisterer gennem min tro på dem.

Jeg står her i nuet med tomme hænder. Og venter. Venter på det, som altid har været. Jeg har givet slip på alt, hvad jeg troede, jeg vidste. Alt, hvad jeg håbede på og troede, jeg kunne finde. Nu står jeg her i frihedens nu, hvor alle bånd og lænker er opløste og forsvundet.

Jeg står her helt bevidst om, at jeg ingenting ved. Jeg ved ikke, hvad jeg virkeligt er. Jeg ved ikke, hvor jeg virkeligt er. Jeg ved ikke, hvad jeg gør. Derfor ved jeg ikke, hvad noget som helst betyder.

Alle gamle slør og forestillinger er lagt til side og forsvundet med vejen bag mig. Og jeg står her i nuet, og det eneste, jeg ved, er, at jeg ingenting ved.

”Træd tilbage”, sagde den indre stille stemme fornylig. Jeg trådte tilbage fra håb og handlen og lod alle slør og forestillinger falde. Jeg trådte tilbage og endte lige her i nuet, hvor det som altid har været, endnu ikke er nået helt frem i min bevidsthed og væren.

Dagens ord er Abundance! Overflod!

Og det minder mig om, at jeg allerede er givet alt. Alt, hvad der er. Alt, hvad der ikke kan mistes eller forandres. Indre overflod er jeg givet. Indre overflod er vi alle givet. Men længe har vi glemt det og i stedet for ledt efter det i alt det midlertidige, forgængelige og foranderlige. Der hvor det ikke kan findes.

En gang oplevede jeg billedligt at stå på en tomt af ruinerne af mit gamle liv.

I dag står jeg på en indre grund, hvor jeg mærker, at jeg bliver båret af det umistelige. Jeg bliver holdt og båret af det, som altid har været og aldrig kan mistes, kun glemmes og fortrænges indtil vi vælger at huske det igen.

Solen skinner over denne sidste dag i marts. Jeg mærker, at jeg er nået til vejs ende af noget, der har været. Vejen foran mig er endnu ikke synlig. Der er blot lys, som forårssolens lys over denne dag.”

Dette indlæg blev udgivet i At skrive livet, I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om ..., Tekst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.