Inspirationens stille hvisken

Måske husker du, der læser med her, at januar måned var sat af til skrivetid her hos mig? Tid til at skrive på “Kvinden ved søen”. Måske husker du så også, at jeg fortalte, at denne skriveproces og den tekst var helt anderledes, end noget jeg har oplevet og skrevet før.

I stedet for den handlingsorienterede fortællestil, jeg havde forestillet mig, så viste det sig at være små poetiske stemningsbilleder uden kontinuitet, uden tid, uden alt det, der plejer at være i en fortælling. Kvinden ved søen er uden navn, uden omstændigheder, uden alder og form, uden forklaringer.

Tekststykkerne fortsatte med at dukke op efter januar, indtil der blev helt stille. Det eneste, der blev tilbage i min bevidsthed var en vision om, at teksten skulle have en anderledes og mere poetisk form end en fortsat fortælling. Mere som en digtsamling, kunne man måske kalde det.

I går begyndte inspirationens stemme igen at hviske om “Kvinden ved søen”.

Visionen om arbejdet med formgivningen begyndte at kalde på mig. Så i løbet af kort tid lavede jeg en prøveopsætning på siderne, der fik sideantallet til at vokse fra 24 til 43 sider.

Vennen i skoven kommer på påskebesøg i næste uge, og han har lovet at printe de 43 sider ud og tage med til mig.

I dag hvisker inspirationens stemme igen om form og om en mulig og for mig overraskende vej til læsere. Men det er stadig kun en hvisken, der sætter frø til at spire til det videre arbejde med formen.

Visionen viser mig, at jeg skal finde ud af formatet på bogen. Ja, for en bog skal det blive til. Formentlig en håndlavet eller håndbundet bog i flere eksemplarer. Dernæst skal jeg finde ud af, hvor tekststykkerne skal placeres på siderne, og om der skal pauser med tegninger, fotos eller andet visuelt indimellem. Når jeg har teksterne på papir, kan jeg klippe og klistre og lave en prøveform.

Ligesom jeg ofte skriver mig ind i et emne, så skal jeg tydeligvis arbejde mig ind i formen på det, som skal blive “Kvinden ved søen”. Jeg skal prøve mig frem, som når man laver en collage.

“Kvinden ved søen” – En poetisk collagefortælling?

Jeg glæder mig til arbejdet og til at se, hvordan processen og formen vil folde sig ud for mig.

Dette indlæg blev udgivet i I skriveværkstedet, Inspiration og praksis, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.