Lige her hvor jeg bor

Som bekendt bor jeg tæt på naturen, få minutters gang til skoven og til havet mod både vest og øst.

At bo tæt på naturen betyder også, at jeg bor i samme område som dyrene. Rådyrene, harerne, fasanerne, dådyrene og alle de andre pelsede og fjerede væsner.

Efter jeg kom hjem fra tiden i skoven har jeg haft travlt på at plante, så og ordne i min have. Det eneste, jeg mangler nu, er at fjerne alt græsset fra mit rosenbed, men det krævede, at der først kom regn til at gøre jorden blød og til at have med at gøre.

Som du måske kan se på billedet her, så er der et bed omkranset af højt græs og af et lidt højt hegn. Derinde bagved gemmer de fleste af mine roser sig.

Den anden morgen på min haverunde sammen med Tilda, opdagede jeg, at der havde været et dyr forbi i løbet af natten. Et dyr, der ligesom jeg vældig godt kan lide roser. Det har været et større dyr, for det har kunnet nå ind over hegnet og stort set helt ind i midten af bedet, hvor det har knækket næsten alle topskud med rosenknopper af. Et dådyr måske. Det havde også været forbi og spist alle stedmoderblomsterne og det meste af planterne, og en del akelejeblomster rundt omkring. Det har været det helt store festmåltid bestående af de mest delikate, friske skud og blomster, som en dyr kan tænke sig, tænker jeg.

Sådan er det at bo her, hvor jeg bor. Når jeg gerne vil nyde naturen og dyrenes besøg i haven, må jeg også være villig til at dele mine glæder med dem. Og det skal nok ende med, at der alligevel kommer roser i løbet af sommeren, som jeg kan glæde mig over. Det plejer der, selvom toppene er blevet trimmet først.

I går så jeg de første spæde spirer af duftende lathyrus, som jeg har sået i plantekassen ved siden af den nye bænk. Det skal nok blive fint og duftende.

Mon dyrene også kan lide duftende ærteblomster?