“Kvinde min …” er på vej

I dag er en af de dage, hvor arbejdet i det kreative værksted mest handler om at se, at mærke efter, at overveje og at vente på, at det bliver helt klart, hvordan jeg kommer videre med det igangværende arbejde.

I processens ventetid har jeg været ude at gå en dejlig tur for mig selv i skoven og ved havet. Det gjorde godt og var tiltrængt.

Prøveoplægningen af de broderede lommetørklæder har nu ligget på gulvet i værkstedet i flere dage.

Den første prøveoplægning gav nogen klarhed, men ikke helt. Der mangler noget?

Oplægningen gjorde det klart, at udelukkende brug af hvide lommetørklæder, både de broderede og de tomme giver et for blegt udtryk. Derfor er nogle af de hvide tomme lommetørklæder blevet skiftet ud med blomstrede. Det hjalp. Det samlede udtryk er bedre nu. Men der mangler stadig noget. Det er stadig ikke helt på plads, så jeg kan gå i gang med at sy delene sammen.

Én ting synes nu at være blevet klart og ligge fast. Tæppet skal have titlen “Kvinde min …” og titelteksten skal syes på foroven.

Den kreative arbejdsproces kan være langsom med en del venten på klarhed. Men den kan også pludselig tage et spring, når klarheden dukker op, helt uafviselig: Sådan skal det gøres!

“Kvinde min …” er på vej, men foreløbigt liggende lidt uroligt på gulvet i værkstedet, mens jeg venter på at tage næste skridt. Måske endda et spring.

Dette indlæg blev udgivet i I det kreative værksted, Tanker om .... Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.