Bundet sammen af silkestrimler

Fra morgenstunden flyttede jeg værkstedet ud i haven og havde selskab af både kat og sommerfugl.

Det var tid til at færdiggøre den krans, der skal placeres på gulvet og indeholde sammenkrøllede digte som digtinstallationen “Kærlighedens tivoli” på den kommende udstilling.

I årevis har jeg haft et bundt silkestrimler liggende. Det er strimler lavet af gamle silkesarier, og egentlig var tanken at bruge det til effekt i noget strik. Men den tanke er aldrig blevet til noget.

I efteråret lavede jeg en krans af pilegrene, der har ligget og tørret i bryggerset vinteren over. Kransen har nu fået et lidt feminint strejf af gyldne silkestrimler og er klar til brug.

Skulpturen “Ode til Simone” har også fået et ekstra fint og feminint touch af silkestrimler på skørtet og viklet om taljen.

På den måde er de to værker blevet “bundet” sammen og korresponderer med hinanden.